Senegal holdt liv i drøm om kvalifikation til 1/8 finalerne med 3-1 sejr over Qatar

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Senegal holdt liv i drøm om kvalifikation til 1/8 finalerne med 3-1 sejr over Qatar

Senegal-spillere fejrer 3-1 sejr over Qatar
Senegal-spillere fejrer 3-1 sejr over QatarProfimedia
Værtslandet viste i korte sekvenser tænder, men Senegal viste sig som forventet for stærke for Qatar, da de afrikanske mestre fik sat et plaster på såret for nederlaget mod Holland med en 3-1 sejr over Qatar.

Meget skal efterhånden lykkes for Qatar, hvis værtslandet skal gå videre ved VM i fodbold. Fredag tabte Qatar igen, da det mod Senegal endte 1-3. Det betyder, at værternes VM-håb afhænger af, at flere resultater flasker sig.

Først og fremmest skal qatarerne håbe på, at Ecuador slår Holland senere fredag. Sker det ikke, kan Qatar ikke gå videre. Noget bedre ser det altså ud for Senegal, der nu har tre point. Senegaleserne møder i sidste gruppekamp Ecuador.

Efter en ræddelig indsats i søndagens åbningskamp havde Qatar hanket lidt op i sig selv fra start mod Senegal. Afrikanerne sad dog klart mest på bolden, men værtslandet lignede denne gang det meste af tiden et hold, der hørte til.

Det virkede dog blot som et spørgsmål om tid, før Senegal ville få bolden i mål. Det skete en håndfuld minutter før pausen. Efter en brøler i Qatars forsvar, hvor Boualem Khoukhi slettede ikke lykkedes med at cleare bolden, var Boulaye Dia vaks. Salernitana-spilleren sparkede kynisk den løse bold i feltet ind til 1-0.

Bamba Dieng
Bamba DiengOpta by StatsPerform

Qatars første VM-mål nogensinde

Kun et par minutter inde i anden halvleg blev det 2-0, da Famara Diedhiou headede et hjørnespark ind. Det så efterhånden svært ud for Qatar, der dog begyndte at bide lidt mere fra sig offensivt. Midt i anden halvleg var det tæt på for qatarerne, da Edouard Mendy måtte hive en stor redning ud af ærmet for at afværge en scoring.

Men Senegal havde overladt alt initiativet til Qatar, og det blev straffet med cirka et kvarter tilbage. Her pandede netop indskiftede Mohammed Muntari Qatars første VM-mål nogensinde ind og gav kampen nyt liv.

Spændingen blev dog punkteret lidt igen, da Bamba Dieng fem minutter efter reduceringen gjorde det til 3-1 efter at have fået serveret bolden foran mål i feltet. Fredag klokken 17 mødes Holland og Ecuador i den anden kamp i gruppe A.