Russiske atleter udelukket fra OL-åbningsceremoni

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Russiske atleter udelukket fra OL-åbningsceremoni

Russiske atleter udelukket fra OL-åbningsceremoni
Russiske atleter udelukket fra OL-åbningsceremoniProfimedia
Ingen atleter med russisk eller belarusisk pas kommer til deltage i åbningsceremonien ved OL i Paris til sommer. Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité i en pressemeddelelse.

De sportsfolk fra Rusland og Belarus, der får lov at deltage som "neutrale atleter" ved OL til sommer, bliver ikke del af legenes åbningsceremoni 26. juli.

Det meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC) efter et møde i Lausanne. Her vedtog man yderligere indskrænkelser for atleterne fra de to lande, der begge er udelukket fra det olympiske fællesskab.

IOC har tidligere åbnet mulighed for, at enkeltatleter, der opfylder bestemte kriterier, kan deltage i legene under neutralt flag.

Nu ligger det fast, at de pågældende sportsfolk ikke bliver en del af den parade, der er en central del af OL's åbningsceremoni.

IOC henviser til, at samme procedure gjaldt ved OL i 1992 i forhold til individuelle atleter fra det dengang udelukkede Jugoslavien.

Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt udelukkelsen også skal gælde for afslutningsceremonien 11. august.