Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune om Becker-samarbejde: Håber at få styr på følelser

Ritzau
Rune om Becker-samarbejde: Håber at få styr på følelser
Rune om Becker-samarbejde: Håber at få styr på følelserPhoto by Hector RETAMAL / AFP
Den danske tennisstjerne Holger Rune har indledt et trænersamarbejde med tennislegenden Boris Becker, der er med på sidelinjen, når Rune i denne uge deltager i ATP 500-turneringen i Basel.

Rune befinder sig i en svær periode med 10 nederlag i de seneste 11 kampe, og nu er håbet, at tyske Becker kan være med til at få danskeren tilbage på ret kurs.

"Jeg tror, at vi både føler og tænker ens på banen. Ligesom mig var han til tider følelsesladet. Jeg håber at få gavn af hans rutine og få bedre styr på følelserne", siger Rune i et stort interview med schweiziske Neue Zürcher Zeitung.

"Han (Becker, red.) har også erfaring fra sit arbejde med Novak Djokovic. Jeg er virkelig spændt på at se, hvad samarbejdet vil bringe".

Becker vandt selv seks grand slam-titler og nåede toppen meget tidligt, da han allerede som 17-årig triumferede i Wimbledon.

Efter den aktive karriere har han periodevis været en del af tennisverdenen i forskellige roller. Nu er han igen i sporten, efter at han sidste år blev færdig med at afsone en fængselsdom for at have skjult værdier i forbindelse med sin konkurs i 2017.

Tidligere i oktober hjalp Becker Rune på træningsbanen i Monte Carlo, og nu er en reel aftale mellem dem altså etableret.

"Jeg er glad for at have ham på mit hold. Den første uge sammen i Monte Carlo gik rigtig godt", fortæller Rune om forholdet til Becker.

"Vi har lejlighedsvis været i kontakt i to år. Han har sendt mig sms'er efter kampe og blandt andet fortalt mig, at han kunne lide min personlighed. Og han kan lide den måde, jeg spiller tennis på".

Becker er også med som træner, når Holger Rune i næste uge stiller op som forsvarende mester i Masters 1000-turneringen i Paris. Tyskeren rejser også med, hvis Rune kvalificerer sig til ATP Finals i november i Torino.

Rune skal i første runde i Basel tirsdag møde serberen Miomir Kecmanovic. De mødtes også i den forgangne uge, hvor Kecmanovic vandt i to sæt.