Odense Håndbolds træner vil spare spillere i storkamp efter grundspilssejr

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Odense Håndbolds træner vil spare spillere i storkamp efter grundspilssejr

Odense Håndbold har sikret sig førstepladsen i grundspillet forud for storkamp mod Esbjerg.
Odense Håndbold har sikret sig førstepladsen i grundspillet forud for storkamp mod Esbjerg.Profimedia
Det kan meget vel være et profilfattigt Odense-hold, som kommer til Esbjerg for at spille topkamp i næste uge.

Når håndboldstormagterne Odense Håndbold og Team Esbjerg mødes i Vestjylland onsdag i næste uge, havde programplanlæggerne formentlig satset på, at opgøret i grundspillets sidste runde ville afgøre, hvem der vinder grundspillet.

Men forud for sidste spillerunde har Odense allerede sikret sig grundspilssejren, og derfor bliver næste uges danske storkamp en spareøvelse, siger Odense-træner Ulrik Kirkely.

Ligakampen i Esbjerg ligger nemlig midt imellem to Champions League-ottendedelsfinaler mod norske Storhamar.

"Det skal ikke være en hemmelighed, at vi for lang tid siden konstaterede, at det kunne være alle tiders at kunne dosere ressourcerne, når vi i sidste runde skal til Esbjerg, og den fordel agter vi da at udnytte i sidste runde", siger Kirkely til Fyens Stiftstidende efter tirsdag endegyldigt at have sikret grundspilssejren med en storsejr over Ajax.

Esbjerg er sikker på at slutte på grundspillets andenplads, og vestjyderne har ligeledes Champions League-ottendedelsfinaler på hver sin side af kampen mod Odense. Esbjerg møder franske Brest.

Profilen Kristine Breistøl garanterer dog, at esbjergenserne ikke udelukkende betragter ligakampen mod fynboerne som et mellemlagspapir.

"Det er klart, at vi går efter at vinde. Det er jo Odense", siger nordmanden til JydskeVestkysten.