Norske Erik Botheim vinder retssag mod Krasnodar over kontrakt-opløsning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Norske Erik Botheim vinder retssag mod Krasnodar over kontrakt-opløsning

Erik Botheim har fået tilkendt erstatning af Krasnodar.
Erik Botheim har fået tilkendt erstatning af Krasnodar.Ritzau/Scanpix
Det er godt et år siden, russerne satte norsk transferrekord, da Botheim blev købt fra Bodø/Glimt. Men nu må de til lommerne endnu en gang, da den norske angriber, der nu spiller i Salernitana, vandt den retssag, der var oprettet mod ham, efter han opsagde sin kontrakt med Krasnodar. FIFA havde tidligere tilladt, at spillere med kontrakter i Rusland, fik deres kontrakter suspenderet som følge af krigen i Ukraine.

Udover at tabe retssagen, så skal den russiske klub skal desuden betale Botheim 500.000 euro (svarende til mere end fem millioner norske kroner) inden for 45 dage plus renter fra og med den 11. marts 2022.

Dommen i FIFAS Konfliktråd slår dertil fast, at hvis de ikke gør det, så vil Krasnodar i henhold til artikel 24 blive suspenderet fra at købe spillere i op til tre transfervinduer. De har 10 dage til at indgive protest.

Botheim har spillet 15 kampe og blot scoret et mål for Salernitana. Inden da havde han haft en fremragende sæson i Bodø/Glimt, hvor han scorede 15 mål i 30 kampe, før han skiftede til det russiske for knap 60 millioner danske kroner. Året inden succes-sæsonen i Bodø havde han scoret præcis 0 gange i 15 kampe for Stabæk.

Botheims agentfirma udtalte til aften til VG.no, at:

" Det har været en lang rejse siden marts sidste år. Der har været meget arbejde omkring den juridiske side og ret høje omkostninger forbundet med sagen. De bedste advokater i England omkring fodboldloven er blevet hidspurgt, så når dommen er, som den er, så kan vi ikke være andet end lykkelige," siger Jørgen Ingebrigtsen fra agentfirmaet på vegne af Botheim.

Botheims seneste sæsoner
Botheims seneste sæsonerFlashscore