Norsk fodbold i chok: Landsholdsspiller tvinges til karrierestop efter blodprop

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Norsk fodbold i chok: Landsholdsspiller tvinges til karrierestop efter blodprop

Norsk fodbold i chok: Landsholdsspiller tvinges til karrierestop efter blodprop
Norsk fodbold i chok: Landsholdsspiller tvinges til karrierestop efter blodpropProfimedia
Stefan Strandberg fra Vålerenga har indstillet sin karriere, efter at en komplikation efter en operation nær havde kastet ham livet.

Den 33-årige anfører for Vålerenga skulle før jul gennemgå en operation for en diskusprolaps i ryggen. Den forløb ikke efter planen, og i stedet for at starte træningen frem til en ny sæson, fik Strandberg en blodprop i benet, der nu medfører at Strandbergs aktive karriere er forbi.

”Det her er naturligvis chokerende for mig. Jeg har spillet fodbold hver dag, siden jeg lærte at gå, og jeg var bestemt ikke klar til at stoppe. Nu er alt taget fra mig. Fodboldkarrieren er slut. Jeg var klar til at kæmpe for Vålerenga og landsholdet, og det er et stort chok. Lige nu er jeg bare glad for at være i live, men har brug for tid til at lade alt synke ind”, lyder det fra Strandberg på klubbens hjemmeside.

Strandberg har udover norsk fodbold, også spillet i Tyskland, Rusland og Italien.

Den centrale forsvarsspiller håbe dog stadig at kunne have en hverdag i fodbold, dog bare udenfor kridtstregerne.

”Jeg har god opbakning og vil gerne have en rolle i fodbolden også i fremtiden. Den umiddelbare fremtid handler om at bearbejde det, der er sket, og bruge perioden nu med mine nærmeste", siger Strandberg.

Nyheden får også indflydelse på det norske landshold, hvor Strandberg har optrådt 36 gange. Trods en nedrykning med Vålerenga, var Strandberg stadig blandt Ståle Solbakkens udvalgte.

Strandbergs karrierestop har gjort stort indtryk på Solbakken, der selv måtte opgave karrieren ufrivilligt. Solbakken fik et hjertestop på FC Købahvans træningsanlæg i 2001. Den norske landstræner siger til NRK, at han har haft mulighed for at besøge Strandberg efter beslutningen om at stoppe karrieren.

”Det er trist ikke at kunne afslutte sin karriere på sine egne præmisser. Han er tydeligvis langt nede nu, men han er stærk. Det skal han nok også komme igennem”, siger Solbakken ifølge NRK.

Stefan Strandberg spillede 21 kampe for Vålerenga i sidste sæson, der endte med en nedryking efter play-off kampe mod Kristiansund.