Mikkel Duelund fik AGF-debut imod Silkeborg: Havde sommerfugle i maven

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mikkel Duelund fik AGF-debut imod Silkeborg: Havde sommerfugle i maven

Mikkel Duelund i aktion mod Silkeborg.
Mikkel Duelund i aktion mod Silkeborg.Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
AGF's hjemvendte midtbanespiller Mikkel Duelund fik søndag debut mod Silkeborg i Superligaen.

Efter kampen fortalte Mikkel Duelund, at det var en følelsesbetonet oplevelse.

"De første fem-ti minutter skulle jeg lige bruge på at banke noget nervøsitet af og finde min rolle."

"Det var nok på grund af mit forhold til AGF. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det nervøsitet, men der var i hvert fald sommerfugle i maven."

"Det var ret specielt, da jeg kunne høre, at fansene bød mig velkommen", siger Mikkel Duelund.

Den 25-årige midtbanespiller har en fortid som ungdomsspiller i netop AGF, men havde før kampen aldrig fået minutter for førsteholdet.

Han rykkede nemlig til FC Midtjylland i en meget ung alder. Her opnåede han 120 kampe, inden han rykkede til ukrainske Dynamo Kiev.

Sent i vinterens transfervindue blev han hentet af AGF på en lejeaftale, der gælder frem til sommer.

Selv om debuten var en særlig oplevelse, var det skuffende for debutanten, at Silkeborg udlignede til slutresultatet 1-1 i overtiden.

"Det var rigtigt fedt med debuten, og det var en ting, jeg lige skulle have krydset af. Nu er debuten overstået, og så er jeg selvfølgelig enormt træt af, at vi ikke fik tre point"

"Det er en debut, og der vil altid være nogle nerver på, men jeg er meget glad for de 30 minutter, jeg fik", siger Mikkel Duelund.

Midtbanespilleren døjede med hælproblemer, da han kom til klubben, men nu er han skaden kvit.

Han håber derfor, at klubbens cheftræner, Uwe Rösler, vælger ham til startopstillingen mod AC Horsens i næste runde.

"Hvis Uwe mener, jeg er klar, så er jeg klar", siger Mikkel Duelund.

Netop Uwe Rösler glæder sig over vintertilgangen, selv om han stadig skal tilpasse sig klubbens spil.

"Jeg er meget glad for ham. Han er topprofessionel."

"Vi skal vænne os til ham. Han kom til klubben meget sent i transfervinduet, så han skal lige spilles ind på holdet."

"Jeg er glad for, at han fik en halv time, og man kunne se under kampen, at han kan gøre en forskel fremadrettet", siger Uwe Rösler.

25-årige Mikkel Duelund har kontraktudløb i Dynamo Kiev til sommer. Han er dermed kontraktfri, når lejemålet med AGF løber ud.