Manchester City er verdensmestre for klubhold efter knusende sejr over Fluminense

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City er verdensmestre for klubhold efter knusende sejr over Fluminense

Opdateret
Manchester City er verdensmestre for klubhold efter knusende sejr over Fluminense
Manchester City er verdensmestre for klubhold efter knusende sejr over FluminensePhoto by AFP
Med en sejr over Fluminense i finalen ved klub-VM nåede Manchester City op på fem titler i kalenderåret 2023.

For første gang i klubbens historie vandt Manchester City VM for klubhold.

Flashscores karakterer
Flashscores karaktererFlashscore

Det står klart efter fredagens overbevisende 4-0-sejr over brasilianske Fluminense i Jeddah i Saudi-Arabien.

Dermed nåede City op på sit femte trofæ i 2023. Tidligere på året vandt klubben også det engelske mesterskab, Champions League, FA Cuppen samt den europæiske Super Cup.

Fluminense havde skaffet sig adgang til klub-VM ved at vinde Copa Libertadores - Sydamerikas svar på Champions League.

Med fra start hos Fluminense var 35-årige Marcelo, som har vundet klub-VM fire gange med Real Madrid, samt 40-årige Filipe Melo med fortid i Juventus og Inter.

Brasilianerne fik en skrækkelig start på finalen.

Den endnu ældre Fluminense-keeper, 43-årige Fabio, måtte nemlig pille bolden ud af netmaskerne efter blot cirka 40 sekunder. Det hurtigste mål i en finale ved klub-VM nogensinde.

City-angriberen Julian Alvarez brugte brystkassen til at få bolden ind over stregen. Forinden havde Fabio verfet en afslutning fra Citys Nathan Aké på stolpen.

Føringen blev fordoblet efter et indlæg fra Citys Phil Foden, der kunne se bolden ramme Fluminenses forsvarsspiller Nino, der blev noteret for et selvmål. Der var spillet 27 minutter.

Phil Foden scorede selv målet til 3-0 efter 72 minutter, inden Julian Alvarez cementerede sejren kort før tid.

City, der var uden den skadede stjerneangriber Erling Haaland, scorede ikke flere mål i kampen, men det var også rigeligt til at tage sæsonens femte trofæ.