Leder: Med ansættelsen af Becker har Rune detoneret en bombe, hvor han er mest sårbar

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Leder: Med ansættelsen af Becker har Rune detoneret en bombe, hvor han er mest sårbar

Leder: Med ansættelsen af Becker har Rune detoneret en bombe, hvor han er mest sårbar
Leder: Med ansættelsen af Becker har Rune detoneret en bombe, hvor han er mest sårbarProfimedia
Ansættelsen af Boris Becker ligner et forsøg på et "Quick-fix" for at rette op på Holger Rune's "forbandede efterår", som har udmundet i nederlag på nederlag. Men spørgsmålet er om den tyske tennis-legendes tilgang ikke genskaber præcis det kaos omkring træner-situationen, som Rune-lejren netop har forsøgt at gøre op med.

Jeg havde i denne uge fornøjelsen af at være gæst ved Stockholm Open. Tennisturneringen spilles som vanligt i Kungliga Tennis-Hallen, som ikke tilnærmelsesværdig har den samme kapacitet som Globen.

Men kigger man på plakaterne med tidligere vindere som eksempelvis Stefan Edberg, Tomas Berdych, Roger Federer og Thomas Engqvist fornemmer man historiens vingesus, der også er en del af de gamle træbænke og den intime atmosfære, der kendetegner arenaen.

Fra et dansk synspunkt er Stockholm Open også specielt for det var her, at Holger Rune for alvor tog sit første trin mod stjernerne, da han vandt sin anden turneringssejr på ATP-touren omkring dette tidspunkt sidste år og efterfølgende rykkede op som nr. 25 på verdensranglisten.

Jeg fik nu ikke chancen for at se Holger Rune i aktion i den svenske hovedstad, men i stedet muligheden for at se hans søn Leo i kamp med serberen Laslo Djere med selveste far Björn Borg til stede på tilskuerpladserne.

Runes karriere
Runes karriereLivesport

"Det forbandende efterår"

20-årige Leo Borg ligger nede som nr. 359 på verdensranglisten og den unge svensker er alenlangt fra det niveau, som hans far viste på toppen af karrieren ligesom Holger Rune var milevidt fra sit tidligere niveau, da han allerede tabte i anden runde af turneringen til Miomir Kezmanovic. 6-7, 2-6.

Rune gav mod Kezmanovic et indtryk af en forvirret og tvivlende ung mand uden selvtillid, som kampen igennem forgæves ledte efter sit spil, men som aldrig fandt det.

At spørgsmålene hober sig op for den kriseramte Rune er der bestemt ikke noget at sige til for han har vundet blot ’en kamp siden den 20.juni og har tabt ikke mindre end ti af de sidste elleve kampe i en voldsom deroute i efteråret. Det er ellers ikke lang tid siden, at Rune-lejren som en reaktion på ”det forbandede efterår” meldte ud, at nu skulle der styr på situationen. 

Man skulle have gjort op med de fysiske skavanker, der havde plaget Rune gennem længere tid og samtidig meldte man ud, at Lars Christensen igen overtog rollen som enetræner, mens man sagde farvel og tak til den franske legende Patrick Moratoglou, som netop blev tilknyttet Rune’s team under sidste års Stockholm Open.

Dermed skulle der være styr på det træner-kaos, som formentlig har haft en andel i Rune’s nuværende krise. Selv valgte Holger Rune at give en update på hans opfattelse af træner-situationen, da han snakkede med SVT før starten på Stockholm Open. 

Boris Becker skal hjælpe Holger Rune på træningsbanen
Boris Becker skal hjælpe Holger Rune på træningsbanenProfimedia

"Hvem skal man lytte til"?

"Når man kravler op ad ranglisten, er der mange, som har en mening.. Det kan være svært at finde ud af, hvem man skal lytte til, og det skaber en tvivl hos én. Der er sket meget med trænersituationen, og det har været virkelig trættende. I sidste ende er det mig, som skal præstere på banen, og det er svært, hvis alt omkring dig er kaos, og det har det virkelig været de seneste måneder", sagde Holger Rune til SVT.

På den baggrund skriger det til himlen, at Anneke Rune torsdag meldte ud, at Boris Becker nu er blevet tilknyttet i en træner-funktion året ud, så han skal støtte Holger Rune i kommende turneringer i Basel og Paris. Der kan ikke være nogen tvivl om, at Becker kan bringe en masse spiller-erfaring i forhold til den situation som Rune står i nu og tyskeren er uden tvivl en taktisk begavelse, hvilket hans store resultater som tidligere træner for Novak Djokovic også vidner om.

Men Rune-lejren har mere end noget andet brug for ro omkring træner-situationen og med ansættelsen af Becker har de på det nærmeste detoneret en bombe, der hvor teamet synes at være allermest sårbart.

Der har ikke være meget at grine af for Holger Rune i efteråret
Der har ikke være meget at grine af for Holger Rune i efteråretProfimedia

Jalousi i Rune-lejren?

På trods af alle hans kvaliteter, er der dog altid utroligt meget ”støj” omkring Becker, ikke kun grundet hans glorværdige tennis-karriere men også grundet hans tvivlsomme økonomiske transaktioner, kaotiske privatliv og ikke mindst hans dramatiske fængsels-ophold.

Samtidig kan det bestemt ikke være rart at være Lars Christensen i den ligning. Han er uden sammenligning lig med ”Holger Rune’s DNA” og han må om nogen siges at være den person, som har skabt Holger Rune og ført ham op fra ungdomsrækkerne.

At han nu for anden gang bliver tilsidesat for om muligt, at se en anden træner med et større CV potentielt løbe med æren, kan næsten kun være en ny kilde til jalousi i Rune-lejren på et tidspunkt, hvor den 20-årige dansker kun har brug for ’en klar stemme frem for flere, der alle synes at kæmpe om hans gunst. For mange kokke fordærver som bekendt maden, og fortidens spøgelser synes at lure lige om hjørnet i et scenarie, hvor Christensen og Becker meget nemt kan ende med at snuble over hinanden i bestræbelserne på at føre Rune ud af krisen. 

Redaktør Svend Bertil Frandsen
Redaktør Svend Bertil FrandsenLivesport
Omtaler