Mørkøv vil ramme finalen på onsdagens etape

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mørkøv vil ramme finalen på onsdagens etape

Mørkøv vil ramme finalen på onsdagens etape
Mørkøv vil ramme finalen på onsdagens etapeBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den rutinerede danske cykelrytter Michael Mørkøv fra World Tour-holdet Soudal-Quick Step stræber efter at være en del af finalen på onsdagens etape PostNord Danmark Rundt.

1. etape blev spoleret af en punktering, fortæller han.

"I går kørte jeg jo en hel etape, hvor jeg havde målet om at være med til sidst og punkterede så. Det gjorde, at jeg røg af lige inden omgangene og ikke var en del af cykelløbet. Det var en skuffelse, men det er jo spillet," siger han.

1. etape var meget påvirket af vejret, og der var mange styrt og punkteringer undervejs. Blandt andre Mads Pedersen fra Lidl-Trek-holdet punkterede og blev sat tilbage undervejs.

Det samme skete for Mørkøv.

"Jeg er selvfølgelig ærgerlig, men jeg har det egentlig okay. Det er en del af at køre cykelløb, og nogle gange er det mere voldsomt end andre gange,"siger han.

38-årige Mørkøv er olympisk mester og flerdobbelt verdensmester i banecykling.

Selv om det kan svært at skulle samle sig selv op efter sådan en skuffelse, har den Mørkøv den helt rette metode til at rejse sig igen:

"Jamen, den bedste måde at komme sig over et nederlag på en etape er jo at være med i finalen dagen efter og levere en god indsats. Det håber jeg, at jeg kan," siger han.

Onsdagens etape går over 164 kilometer fra Kjellerup til Silkeborg.