To andenpladser i træk sikrer Søren Kragh førertrøjen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

To andenpladser i træk sikrer Søren Kragh førertrøjen

To andenpladser i træk sikrer Søren Kragh førertrøjen
To andenpladser i træk sikrer Søren Kragh førertrøjenProfimedia
Danske Søren Kragh Andersen fra Alpecin-holdet kørte sig torsdag i førertrøjen i Luxembourg Rundt, da han blev nummer to på 2. etape.

Det var anden dag i træk, at danskeren blev nummer to, og han erobrede ved hjælp af bonussekunder den gule førertrøje fra Corbin Strong (Israel), der havde sejret på 1. etape.

Etapen torsdag blev vundet af belgiske Jenthe Biermans fra Arkea-mandskabet.

Det var regnvåde veje, som lagde asfalt til 2. etape, der bød på mange højdemeter undervejs, men sluttede i en massespurt.

Søren Kragh Andersen sad perfekt i opløbet og åbnede en lang og hård spurt.

Det så længe ud til, at danskeren ville holde konkurrenterne bag sig, men på de sidste meter sled belgiske Biermans sig forbi danskeren, der hamrede hårdt i styret, da han kørte over stregen på andenpladsen.

Der resterer tre etaper af Luxembourg Rundt, der slutter søndag.

Lørdag skal rytterne ud på en 23,9 kilometer lang enkeltstart. En disciplin der normalt passer Søren Krag Andersen godt.