Lettet Kim Andersen ser frem til grillaften på hviledag: "Mon ikke vi kan få et glas?"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lettet Kim Andersen ser frem til grillaften på hviledag: "Mon ikke vi kan få et glas?"

Lettet Kim Andersen ser frem til grillaften på hviledag
Lettet Kim Andersen ser frem til grillaften på hviledagBo Amstrup/Ritzau Scanpix
En enkelt sejr kan redde en hel Tour de France for et hold, og med Mads Pedersens triumf i Limoges er Trek allerede sikret succes i verdens største cykelløb.

Sportsdirektør Kim Andersen er da også glad for allerede nu at have taget den eftertragtede etapetriumf.

"Det er gået rigtig godt i månederne inden Tour de France, og vi har lige fået en ny sponsor. Det er en meget, meget stor lettelse," siger Kim Andersen.

Han roser holdet for at have gjort et stort stykke arbejde for Pedersen i afslutningen af etapen. Men påpeger også, at det mange gange er et spørgsmål om held og uheld, om en rytter får det rigtige afsæt.

"Mads sad på den rigtige side af Mathieu van der Poels hjul. Havde han siddet på den anden side, var han blevet lukket inde igen  Men benene var der. En spurt opad handler ikke så meget om speed, det handler om power. Og der er ikke ret mange, der er stærkere end Mads," siger Kim Andersen.

Med den hårde etape til Puy de Dome ventende søndag bliver der næppe den store sejrsfest, når Trek når frem til hotellet. Til gengæld bliver holdsammenkomsten på hviledagen formentlig en tand hyggeligere.

"Mon ikke, vi kan få et glas? I Touren er der altid en ny dag, og det fortsætter jo i morgen. Men vi kan lave en god barbecue på mandag," siger Kim Andersen.