Kvindelandsholdet møder Frankrig og Norge i testturnering

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kvindelandsholdet møder Frankrig og Norge i testturnering

Lars Søndergaard og det danske kvindelandshold i fodbold skal møde Norge og Uruguay som opvarmning til VM til sommer.
Lars Søndergaard og det danske kvindelandshold i fodbold skal møde Norge og Uruguay som opvarmning til VM til sommer.Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Danmarks kvindelige fodboldlandshold skal fra 15. til 21. november deltage i træningsturneringen Tournoi de France i de franske byer Laval og Angers.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Ud over de franske værter skal Danmark møde Norge og Uruguay.

Danmark indleder mod Frankrig 15. november og møder Norge og Uruguay henholdsvis 18. og 21. februar.

Landstræner Lars Søndergaard ser turneringen i Frankrig som en vigtig forberedelse til sommerens VM.

"Turneringen i Frankrig bliver en spændende test for os frem mod sommerens VM. Vi møder to europæiske topnationer i Frankrig og Norge, og vi får samtidigt prøvet os af mod en anderledes modstander i Uruguay. Vi glæder os til at sparke et stort fodboldår i gang," siger Lars Søndergaard.

Danmark møder Kina, England og en endnu ukendt modstander ved VM, der begynder 20. juli 2023.

Kvindelandsholdet har de seneste mange år deltaget i Algarve Cup i februar eller marts, men Algarve Cup afholdes ikke i 2023.