Knust Vallys: Det er ikke gået op for mig

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Knust Vallys: Det er ikke gået op for mig

Vallys var meget berørt over den tabte guldmedalje.
Vallys var meget berørt over den tabte guldmedalje.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nicolai Vallys har været en afgørende figur for Brøndby og har høstet masser af personlig hæder i løbet af sæsonen, men søndag var der intet at fejre.

Sammen med holdkammeraterne tabte han med 2-3 til AGF, og Brøndby smed dermed mesterskabspokalen i hænderne på FC Midtjylland.

Efter kampen sjoskede han ud til pressen, men inden han trådte frem og løftede hovedet for at modtage første spørgsmål, skulle han bruge et par sekunder på at samle sig.

"Det er tungt," lød det indledningsvist.

"Jeg tror faktisk ikke, at det helt er gået op for mig endnu," sagde Vallys og berettede, at han kort forinden havde forladt et meget stille omklædningsrum.

Han blev bedt om at forholde sig til kampens forløb, hvor Brøndby var foran og på vej mod mesterskabet i første halvleg, inden det smuldrede i anden halvleg, hvor Brøndby lukkede to mål ind, mens FC Midtjylland lavede et vildt comeback mod Silkeborg og snuppede guldet.

"Frem og tilbage. Ret rodet. Jeg synes egentlig, vi kom meget godt ud og fik scoret et mål. Resten af kampen blev meget frem og tilbage og rodet," sagde han, inden det gik op for ham, at han ikke kunne finde flere ord.

Brøndby skulle i de afsluttende minutter bruge ét mål for at sikre mesterskabet, og det var flere gange helt tæt på.

De gulklædte Brøndby-spillere famlede dog en smule i blinde.

"Vi fik ikke rigtig noget at vide, men vi kunne godt høre på tribunerne, når der skete noget den ene eller anden vej (i FCM-kampen, red.). Vi kunne regne ud til sidst, at vi skulle spille vores egen kamp, og det lykkedes vi ikke med," sagde Nicolai Vallys, som igen på et nyt spørgsmål måtte give fortabt.

"Det kan jeg sgu ikke lige huske. Jeg er helt slukket," erkendte han, tørrede tårerne væk og sjoskede tilbage i omklædningsrummet.

Et par minutter senere kom han tilbage og fik trøstende knus af familien.