Ehlers fortsætter målfarlig form, mens Eller scorer forgæves i Pittsburgh-kollaps

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Ehlers fortsætter målfarlig form, mens Eller scorer forgæves i Pittsburgh-kollaps
Det var karrieremål nummer 182 i NHL, danske Nikolaj Ehlers natten til lørdag fik scoret.
Det var karrieremål nummer 182 i NHL, danske Nikolaj Ehlers natten til lørdag fik scoret.
Profimedia
Lars Eller var natten til lørdag dansk tid på pletten for Pittsburgh Penguins i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Danskerens mål fik dog ikke den store betydning, da Pittsburgh Penguins endte med at smide en 2-0-føring i tredje periode og dermed tabte 2-3 til Buffalo Sabres, der var på hjemmebane.

Sidney Crosby havde bragt Pittsburgh Penguins foran 1-0 i første periode.

Efterfølgende kunne Eller i anden periode fordoble føringen, da holdkammeraten Matt Nieto opsnappede en aflevering og spillede danskeren fri til venstre for målet.

Men Pittsburgh Penguins tabte det hele på gulvet i tredje periode, hvor scoringer i henholdsvis det 6., 11. og 18. minut sendte sejren til Buffalo Sabres.

Målet var Ellers tredje i denne sæson på tværs af 19 kampe, hvor han desuden har lavet fem assists.

Pittsburgh Penguins har vundet 9 og tabt 10 ud af 19 mulige i sæsonen.

Buffalo Sabres har både vundet og tabt 9. Desuden er det blevet til 2 nederlag i overtiden.

Danske Nikolaj Ehlers scorede også, da Winnipeg Jets natten til lørdag dansk tid vandt 3-0 på udebane over Florida Panthers.

Målet var Ehlers' sjette denne sæson og hans fjerde i de seneste fem opgør.

Med sejren har Winnipeg Jets vundet sine seneste fem kampe.

Opgøret var Winnipeg Jets-cheftræner Rick Bowness' første i lidt over en måned, efter at han tog orlov 23. oktober som følge af, at hans kone fik et slagtilfælde.

Assistenttræner Scott Arniel stod i spidsen for Winnipeg Jets, mens Bowness var på orlov.