Hollywood-stjerner fører sensationelt walisisk klub tilbage til divisionerne

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hollywood-stjerner fører sensationelt walisisk klub tilbage til divisionerne

Hollywood-stjerner fører walisisk klub vender tilbage til divisionerne
Hollywood-stjerner fører walisisk klub vender tilbage til divisionerneProfimedia
Efter 15 år uden for det engelske ligasystem vender fodboldklubben Wrexham tilbage til de professionelle rækker.

Klubben, der har prominente ejere i de to amerikanske skuespillere Ryan Reynolds og Rob McElhenney, sikrede sig endegyldigt avancement lørdag aften med en sejr på 3-1 over Boreham Wood.

Wrexham vinder dermed National League, som den øverste række uden for divisionerne kaldes.

Den ellers undselige klub fra det nordøstlige Wales har opnået international berømmelse gennem tv-serien "Welcome to Wrexham", som skildrer op- og nedturene siden de to skuespillere overtog ejerskabet.

Både Reynolds og McElhenney overværede sejren på et fyldt Racecourse Ground, hvor de skrålede med på tilhængernes triumferende slagsange.

Wrexham kom tidligt bagud, men det rystede ikke et hold, som scorer mål på samlebånd.

Sæsonen har formet sig som en direkte duel om den direkte oprykningsplads mellem Wrexham og Notts County, der begge har scoret næsten 40 mål mere end det mest målfarlige af de øvrige hold i rækken.

Udligningen til 1-1 faldt før pausen, og i anden halvleg slog topscorer Paul Mullin til med sæsonmål nummer 37 og 38. Så kunne jublen bryde løs på det ældgamle stadion, der blev opført i 1807 og har været brugt til fodbold siden 1864.

Wrexham var helt oppe i den næstbedste række i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.

Siden rykkede klubben op og ned mellem tredje- og fjerdeøverste niveau, inden den i 2008 måtte forlade ligaen efter en sidsteplads i League Two, den fjerdebedste række.