Trine Østergaard om den rumænske håndbold-liga: Dommernes kvalitet er meget varierende

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Trine Østergaard om den rumænske håndbold-liga: Dommernes kvalitet er meget varierende

Trine Østergaard under landskampen mod Kosovo
Trine Østergaard under landskampen mod KosovoProfimedia
Hverdagen har budt på store omvæltninger for Trine Østergaard, efter hun i sommer påbegyndte et håndboldeventyr i Rumænien. Især dommerstandarden er ikke hvad landsholdsfløjen er vant til, lyder det fra Østergaard i et interview med Flashscore forud for VM-slutrunden i Danmark.

32-årige Trine Østergaard skrev i sommer en 2-årig kontrakt med rumænske CSM Bukarest. Efter en lang karriere i dansk håndbold hos FCM Håndbold og Odense, tog Østergaard springet til udlandet i 2020. I første omgang til tyske Bietigheim, men siden sommeren 2023, har der stået Rumænien og Bukarest på Østergaards adresse. For Østergaard har det været noget af en omvæltning, både på, og udenfor håndboldbanen.

”Det er en noget anderledes kultur. Det er spændende at komme til en udebane i Rumænien, og ikke vide hvad man får fra dommerne. Nu har vi ikke mødt alle hold endnu, men man skal virkeligt præstere maksimalt for at vinde, i hvert fald når vi er på udebane. Dommerniveauet kan godt være svingende i Rumænien”, lyder det fra landsholdsfløjen til Flashscore på landsholdets mediedag forud for VM-turneringen, der starter i næste uge.

Ambitionerne i CSM Bukarest er enorme. Senest har klubben offentliggjort en kontrakt med Emma Friis fra næste sæson. Alt sammen i jagten på at bringe Champions League trofæet tilbage til Bukarest. Det har den rumænske storklub gjort en gang før. I sæsonen 2015/16 vandt rumænerne en nervepirrende finale mod ungarske Györ. En kamp der gik helt til straffekast, inden CSM Bukarest kunne løfte pokalen.

På trods af, at de bedste hold i Rumænien har skræmmende styrke kan der dog være meget stor forskel på niveauet i den rumænske liga. 

”Det virker som om bunden af ligaen ikke er supergod. Jeg synes omvendt der er mange af de øvrige hold, der slår hinanden på kryds og tværs”, lyder vurdering fra den danske landsholdsfløj, der dog sammen med CSM Bukarest har gjort rent bord, og vundet alle deres 10 kampe hidtil i turneringen.

Håndbold er muligvis den mest populære sport i Rumænien i følge Trine Østergaard, og det mærker hun nu på allernærmeste hold.

”Jeg kan da godt sætte flueben ved flere af de fordomme der er om håndbold i Østeuropa. Især omkring deres fankultur, hvor der i alle haller er et infernalsk hjemmepublikum”, siger Østergaard, der dog kun synes at det har været positivt, og ikke endnu er rendt ind i grimme oplevelser.

Det er ikke kun på udebane, at Østergaard oplever de fantastiske tilstande i Rumænien. Også hjemme i Sala Polivalentă, med plads til 5.300 tilskuere, er forholdene noget anderledes end i den danske liga. Både på tilskuerpladserne, men også på ledelsesgangene.

”Klubberne er anderledes end i Danmark i den forstand, at i Danmark tjener klubberne penge via sponsorer. I Rumænien er det selve byen, eller enkeltpersoner der smider en masse penge. De kan godt nogle gange tage sig nogle friheder, som man ikke ser andre steder”.

Selvom det rumænske sprog ikke er noget Trine Østergaard fik undervisning i som skoleelev, er det ikke umiddelbart noget der er en gene i hverdagen. Sproget i klubben er engelsk, da CSM Bukarest råder en række internationale spillere, som gør det sproglige lidt nemmere for den danske højrefløj.

Når Østergaard begiver sig ud i sin nye hjemby, klarer hun sig også fint på engelsk.

”Bukarest er en meget international by, så der er ikke de store problemer med dagligdags ting som at spise og handle ind. Fordommene omkring at bo i en rumænsk storby kan jeg ikke genkende. Jeg elsker at bo i Bukarest, hvor folk er meget imødekommende og venlige”.

Trine Østergaard har siden debuten på det danske landshold i 2011, spillet 167 landskampe og scoret 327 mål.

VM i Danmark bliver 11. optræden for Danmark i en slutrunde, hvor Østergaard vandt bronze i 2013 og 2021, mens det blev til sølv ved EM i 2022.