Japan havde givet både Polen og Tyskland kamp til stregen i indledende runde, og det var så sandelig også tilfældet mod de danske storfavoritter i Jyske Bank Boxen i Herning, trods det faktum, at en japansk sejr stod i op mod tyve gange pengene igen før kampen.
Det stod således 12-12 ved pausen.
Efter pusteren gik de hyperenergiske japanere endnu mere hidsigt til værks, løb nærmest danskerne over ende, anført af glimrende keeperspil af Kametani samt en forrygende Natsuki Aizawa, og bragte sig foran 20-16 med små 18 minutter igen.
Japanerne holdt sig den distance ret stabilt indtil slutningen af kampen, hvor Emma Friis reducerede til 25-26 med halvandet minut igen.
Japanerne tabte bolden på det følgende angreb, og danskerne havde nu mulighed for at nappe mindst det ene point.
De fik da også udlignet ved Mie Højlund med 15 sekunder igen, men såmænd om ikke Japan lavede sejrsmålet til 27-26 med tre sekunder igen efter et elegant vip og dermed gav Danmark en aldeles skuffende start på mellemrunden.
Det skal dog ikke på nogen måde tage noget fra den japanske indsats.
De lynhurtige, velkoordinerede og disciplinerede japanere gjorde livet surt for de danske kvinder. Og det var i begge ender af banen.
Defensivt arbejdede japanerne stenhårdt. Myreflittigt bevægede de sig konstant, og når de så en mulighed for at gå langt frem og lukke det danske angreb ned med en tackling, så gjorde de det.
Det var desuden meget udtalt, at de japanske spillere havde fokus på at løbe imellem de danske afleveringer og stjæle bolden. Det var ikke hver gang, det lykkedes - men det var mange gange.
Det frustrerede danskerne, som virkede chokerede og bange for at gå mod mål. Og så førte det til kontramål i massevis. Midtvejs i første halvleg var der nok mål på kontoen til en japansk føring på 7-6.
Bag forsvaret stod keeper Sakura Kametani, og hun diskede op med sit livs kamp mod ukvalificerede danske afslutninger.
Normalt er det holdet i krise, der tager den første timeout, og det var symbolsk, at det for en gangs skyld var Jesper Jensen, der først havde behov for at samle sine spillere.
Det gjorde han efter 22 minutter, og danskerne fik besked på at spille syv mod seks. Men det hjalp intet. Der skulle en scoring i allersidste sekund af første halvleg til at bringe Danmark på uafgjort ved pausefløjt.
Efterhånden som kampen skred frem, blev det klart, at japanerne mente det dødsens alvorligt, og det satte sit aftryk på stemningen i Boxen, som kun var halvt fuld.
De danske spillere forsøgte at opildne publikum, da de sent i anden halvleg var bagud med tre mål. Det hjalp for en stund. Men japanerne blev bare ved.
Igen og igen diskede de op med meget veltimede angrebsåbninger, som helt tydeligt var blevet repeteret et hav af gange i træningshallen. Det var skabelonhåndbold som fra tegnebrættet, og flere gange blev det danske forsvar taget på sengen.
De danske spillere virkede apatiske og slog ud med armene, når endnu en japaner i enormt tempo strøg på kant af forsvaret og holdt Japan i front.
Den utraditionelle, japanske spillestil formåede Danmark aldrig at forlige sig med, og kampen endte på den vis med en meget overraskende sejr på 27-26 til Japan.