Viborg trak nitten trods sejr over SønderjyskE: Sværere gruppe venter i slutspillet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Viborg trak nitten trods sejr over SønderjyskE: Sværere gruppe venter i slutspillet

Opdateret
Sønderjyske vandt med et nederlag.
Sønderjyske vandt med et nederlag.Sønderjyske Håndbold
Der var en bizar optakt til aftenens kamp mellem Viborg og Sønderjyske i sidste spillerunde i grundspillet af Kvindeligaen. Begge hold ville nemlig være bedst tjent med et nederlag, og det blev dermed Viborgs kvinder, der trods en sejr på hele 34-24 kan være mest skuffede over resultatet.

Dette var grundet det faktum, at taberen i opgøret ville være bedre stillet i slutspillet, hvor nummer syv fra grundspillet ville havne i gruppe med de to, meget stærke hold fra Odense og Ikast.

Taberen i kampen ville ende som nummer otte og dermed havne i en svagere gruppe i slutspillet med Team Esbjerg som deres stærkeste modstander, og dermed få et bedre udgangspunkt for at nå semifinalerne i slutspillet. En ganske absurd situation.

Viborg vandt kampen med hele ti mål og 34-24 efter en ellers meget lige første halvleg, og bliver dermed på besynderlig vis tabende sejrherrer.

Som Sønderjyske-træner Peter Nielsen sagde til JydskeVestkysten 14. marts:

"Lige nu ser jeg en klar fordel i at tabe. Fordi vi gerne vil have de bedste forudsætninger for at komme videre fra vores gruppe til semifinalen."

Både Nielsen og hans Viborg-kollega Ole Bitsch pointerede dog før kampen, at deres hold - naturligvis - spillede for at vinde.

De to hold fulgtes ad gennem en tæt første halvleg og et stykke ind i anden. Men foran 22-21 gik Sønderjyske fuldstændig i stå. Viborg scorede 12 ud af kampens næste 13 mål og skabte sig en komfortabel sejr.

I toppen af rækken fuldendte Team Esbjerg et perfekt grundspil ved at tage den 26. sejr i 26 kampe. På udebane i Bjerringbro vandt esbjergenserne 37-20.