Rusland får frataget værtskab for håndbold-EM i 2026

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rusland får frataget værtskab for håndbold-EM i 2026

Danske håndboldfans kan godt afbestille tur til Rusland
Danske håndboldfans kan godt afbestille tur til RuslandProfimedia
Der skal alligevel ikke spilles kvinde-EM i håndbold i Rusland i 2026.

På sin hjemmeside skriver Det Europæiske Håndboldforbund (EHF), at man har frataget Rusland værtskabet.

Beslutningen blev taget på et møde i forbundets eksekutivkomité i sidste uge, lyder det.

"I forhold til kvinde-EM i 2026 var der blevet givet mandat til at tage kontakt til det russiske håndboldforbund, der var blevet tildelt værtskabet, på grund af den nuværende situation".

"Denne kontakt blev foretaget i begyndelse af ugen med den konklusion, at afholdelsen af begivenheden i Rusland ikke er mulig inden for den givne tidsramme", skriver EHF.

Forbundet er derfor på jagt efter en ny vært.

Rusland blev tildelt værtskabet for kvinde-EM i 2026 i november 2021, cirka tre måneder før Rusland invaderede Ukraine og udløste en krig i landet.