Danmark jævnede Kosovos kvinder med jorden i EM-kvalifikation

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark jævnede Kosovos kvinder med jorden i EM-kvalifikation

Opdateret
Danmark viftede med jernnæven mod Kosovo.
Danmark viftede med jernnæven mod Kosovo.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Danmark gjorde i Horsens kort proces med deres i den grad underlegne modstandere, som de var altdominerende over for. Det endte med en sejr på hele 27 mål i Jesper Jensens største sejr med Danmark.

De var således allerede foran med 14 mål ved pausen, hvor stillingen var 21-7.

Danskerne var ikke mindre hæmningsløse efter pausen, hvor de fortsatte deres stormløb.

Kampen endte med hele 44-17, efter hvad der lignede en opvisningskamp.

Dermed fik det danske landshold en god indledning på kvalifikationen mod næste års EM-slutrunde.

Ud over Danmark og Kosovo er Polen det sidste hold i puljen.

To af holdene fra gruppen kvalificerer sig i sidste ende til slutrunden, der spilles i november og december næste år. Turneringen afholdes i Østrig, Ungarn og Schweiz.

Den mest dramatiske sekvens torsdag aften udspillede sig allerede inden kampen.

Danmarks målvogter Althea Reinhardt skulle have startet inde, men målvogteren blev i opvarmningen skudt i hovedet af holdkammeraten Cecilie Brandt.

Reinhardt var ikke i stand til at deltage i kampen og måtte se til fra bænken i alle 60 minutter.

Danmark viste fra kampens begyndelse, hvor stor en klasseforskel der var på de to hold.

Særligt i kontrafasen viste det danske hold sig skarpe og føringen blev konstant større og større frem mod pausen, hvor Danmark var i front med 21-7.

Jesper Jensen slog en personlig rekord.
Jesper Jensen slog en personlig rekord.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I anden halvleg fortsatte Danmark med at løbe modstanden fra Kosovo over.

Kosovo leverede et hav af tekniske fejl, og de blev konsekvent straffet af det danske hold, der også havde overskud til at levere vip og afslutninger bagom ryggen til stor glæde for de fremmødte tilskuere.

Inden opgøret blev den 23-årige venstre fløj Emma Friis hyldet som årets landsholdsspiller.

Danmark havde ikke megen sved på panden.
Danmark havde ikke megen sved på panden.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Friis var en del af det danske hold, der sidste år vandt EM-sølv. Samtidig kom den unge venstre fløj på turneringens allstar-hold.

Kosovo glæder sig næppe til lørdag, hvor endnu en kamp venter mod danskerne, denne gang dog på hjemmebane.