Provokatør eller bare god holdkammerat? Arsenal-stjerne skabte ravage efter Serbien-kamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Provokatør eller bare god holdkammerat? Arsenal-stjerne skabte ravage efter Serbien-kamp

Provokatør eller bare god holdkammerat? Arsenal-stjerne skabte ravage efter Serbien-kamp
Provokatør eller bare god holdkammerat? Arsenal-stjerne skabte ravage efter Serbien-kampProfimedia
Midtbanespilleren Granit Xhaka var i fokus undervejs i kampen mellem Schweiz og Serbien, men også efter, hvor særligt én episode er omdiskuteret.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at det ville blive en dramatisk og hårdt spillet kamp, da Schweiz og Serbien tørnede sammen i sidste kamp i gruppe G.

Kampen i sig selv var vigtig, da begge mandskaber havde mulighed for at spille sig videre ved VM-slutrunden. Derudover er der også nogle historiske spændinger mellem serberne og nogle af de schweiziske spillere.

Stjernespillerne Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka er af kosovo-albansk oprindelse og har derfor et noget anspændt forhold til Serbien grundet krigen i 90’erne.

I løbet af Schweiz’ 3-2-sejr fredag aften var der flere gange tumult mellem de to holds spillere. Særligt Granit Xhaka var involveret i skærmydslerne. Det er dog en hændelse efter kampen, der har trukket overskrifter.

Den schweiziske anfører bar nemlig en trøje med navnet "Jashari" og nummer 26.

Trøjen tilhører Xhakas landsmand Ardon Jashari, der også er med ved VM. Men Jashari er også efternavnet på lederen af Kosovos Befrielseshær, Adem, som døde i 1998. Adem Jashari bliver betragtet som en helt i Kosovo, mens han i Serbien anses som terrorist.

Xhaka har efterfølgende udtalt til TV 2 SPORT, at der ikke er noget politisk budskab i det, men det er derimod en hyldest til holdkammeraten Ardon Jashari.

Xhaka og Shaqiri ved VM i 2018.
Xhaka og Shaqiri ved VM i 2018.Profimedia

De to hold spillede også mod hinanden ved VM i 2018, hvor både Shaqiri og Xhaka scorede i den schweiziske 2-1-sejr. Her trak de to spilleres jublescener overskrifter. De lavede nemlig en gestus med deres hænder, der skulle forestille den ørn, der pryder det albanske flag.