"Football is coming home"?: England viser skræmmende styrke i ren opvisning mod Iran

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

"Football is coming home"?: England viser skræmmende styrke i ren opvisning mod Iran

"Football is coming home"?: England viser skræmmende styrke i ren opvisning mod Iran
"Football is coming home"?: England viser skræmmende styrke i ren opvisning mod IranProfimedia
Kritikken mod den engelske landstræner Gareth Southgate må for en tid være forstummet efter at England kørte Iran helt ned under gulvbrædderne i deres åbningskamp ved VM. 6-2 vandt englænderne med i en kamp, der må give dem masser af optimisme til resten af turneringen.

Selve kampen var således uden spænding i en stemningsforladt atmosfære.I stedet er der allerede blevet talt meget om alt det, der skete før kampen.

I timerne op til kampen havde England og seks andre nationer af frygt for sportslige sanktioner droppet af gøre brug af det såkaldte One Love-anførerbind.

Derfor var der stor fokus på Harry Kanes overarm, da han før startfløjt trak træningstrøjen af og viste, at han i stedet for One Love-anførerbindet gjorde brug af et anførerbind fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) med budskabet "No Discrimination".

Sang ikke med på nationalmelodi

Men Harry Kane var ikke den eneste, der var i fokus før kampen. De iranske spillere valgte således ikke at synge med på deres nationalmelodi. Spillerne har ikke direkte oplyst, hvorfor de valgte ikke at synge med. Det menes dog at have relation til igangværende protester i deres hjemland.

Der er i øjeblikket stor folkelig opstand i Iran. Her har mange borgere i cirka to måneder demonstreret mod landets præstestyre. På den måde opstod den største dramatik, allerede inden kampen gik i gang.

England dominerede kraftigt mod Iran
England dominerede kraftigt mod IranFlashscore

Vi skulle dog ikke mere end et par minutter ind i opgøret, før blodet flød. Irans målmand, Alireza Beiranvand, fik et slag i hovedet og blødte. Irans anfører lykkedes i første omgang med at overtale sin holdkammerat til at spille videre, men Beiranvand opgav kort efter.

England sad utrolig tungt på spillet, og efter 35 minutter gik der hul på bylden. Jude Bellingham steg op til et indlæg fra Luke Shaw og headede England i front. Bukayo Saka scorede til 2-0 otte minutter senere, da han bankede kuglen i kassen via undersiden af overliggeren efter et fornemt oplæg fra Harry Maguire.

Bukayo Saka i storform

Det blev også 3-0 inden pausefløjt, da Harry Kane med et hårdt indlæg satte Raheem Sterling op til en nem scoring. England fik sig et lille chok kort efter pausen, da Harry Kane måtte ned og bide i græsset på grund af et vrid i anklen. Men anføreren fortsatte.

Bukayo Saka scorede sit andet mål i kampen efter 62 minutter, da han driblede sig selv i en god position i feltet og sendte bolden i nettet. Iran reducerede få minutter senere. Mehdi Taremi tog et hurtigt løb ind i feltet, hvor Englands defensiv var passiv, og sparkede hårdt bolden i nettet.

Efter 70 minutter blev der skiftet heftigt ud hos England, og få sekunder senere scorede en af indskifterne. Manchester Uniteds Marcus Rashford kom fri i feltet og trillede bolden under den iranske keeper.

Kampens sidste scoring faldt i den ordinære spilletids sidste minut. Callum Wilson drønede afsted ad højrekanten og lagde den uselvisk ind til Jack Grealish, der scorede nemt. Efter et VAR-tjek i den over ti minutter lange overtid fik Iran et straffespark til allersidst, og det scorede Mehdi Taremi på.