FC Midtjylland ånder FCK i nakken efter femte sejr i træk mod Silkeborgs ti mand

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Midtjylland ånder FCK i nakken efter femte sejr i træk mod Silkeborgs ti mand

FC Midtjyllands spillere jubler efter deres femte sejr i træk
FC Midtjyllands spillere jubler efter deres femte sejr i trækBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter at Silkeborg IF formåede at udligne FC Midtjyllands 1-0 føring før pausen trods udvisningen til Alexander Lind, satte gæsterne effektivt Kent Nielsens mandskab på plads i anden halvleg og tog deres femte sejr i træk med en 4-1 gevinst på Jysk Park.

Superligaens mest formstærke mandskab FC Midtjylland hentede mandag sin femte sejr i træk, da det blev en storsejr på 4-1 på udebane mod Silkeborg IF i runde 16.

Efter en svær start på sæsonen har FCM nu spillet sig helt op på siden af FC København i toppen af rækken, da holdet grundet en flot stime nu er á point med de forsvarende mestre.

Efter en halv times spil fik Silkeborg-topscorer Alexander Lind direkte rødt kort efter en voldsom duel med FCM-keeper Martin Fraisl, og det dannede grundlaget for den midtjyske sejr.

FCM har ligesom FCK 33 point i toppen af Superligaen, mens Silkeborg fortsat ligger nummer fire med 27 point.

Silkeborg kom klart bedst ud til opgøret, men alligevel bragte gæsterne sig efter 19 minutter foran, da forsvarsspilleren Sverrir Ingason steg til vejrs og headede et indlæg i mål til en midtjysk føring.

Silkeborg IF - FC Midtjylland Player Ratings
Silkeborg IF - FC Midtjylland Player RatingsFlashare

Efter 33 minutter tog kampen en dramatisk drejning, da Alexander Lind kom alt for voldsomt ind i en duel med FCM-målmanden Martin Fraisl og ramte ham i hovedet med knæet, så han besvimede.

Alexander Lind fik direkte rødt kort og Martin Fraisl blev båret fra banen på en båre, hvor østrigeren heldigvis var ved bevidsthed.

I første halvlegs overtid fik Silkeborg udlignet til 1-1, da Stefan Thordarsson stod fri ved bageste stolpe og flot sendte bolden ind bag FCM’s indskiftede målmand, Jonas Lössl.

Glæden varede kort for værterne, for blot fem minutter efter pausen kom FCM tilbage i førersædet, da den indskiftede angriber Franculino stod fri i feltet og sikkert sparkede bolden i mål til 2-1.

Efter 65 minutter øgede gæsterne føringen, da forsvarsklippen Henrik Dalsgaard prikkede bolden ind i netmaskerne, og syv minutter senere headede Franculino bolden ind til 4-1 på Dalsgaards hårde aflevering.

I kampens slutfase kunne FCM uden problemer køre sejren hjem mod et træt Silkeborg-mandskab.