FC København tilbage på førsteplads med Vavro-hammer mod Viborg

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC København tilbage på førsteplads med Vavro-hammer mod Viborg

FC København tilbage på førsteplads med sikker hjemme-sejr over Viborg
FC København tilbage på førsteplads med sikker hjemme-sejr over ViborgLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC København generobrede førstepladsen i den danske Superliga, da de vandt en sikker 2-0 sejr hjemme over Viborg FF i 7. spillerunde af den danske Superliga

Denis Vavro stjal showet, da FC København søndag spillede sig tilbage på Superligaens førsteplads med en sikker hjemmebanesejr på 2-0 over Viborg.

Den slovakiske midtstopper scorede i anden halvleg en kandidat til årets mål, da han mere end 30 meter fra mål kanonerede bolden i kassen.

Viborg havde i det hele taget en meget svær aften i Parken, for FCK dominerede på samtlige af kampens parametre, og Viborg-træner Jacob Friis' tropper skulle i det hele taget være glade for, at det ikke endte med et større nederlag.

Enkelte FCK-profiler blev sparet i kampen, men det var alligevel en meget velsmurt maskine, der var mødt op til kamp søndag aften. FCK dominerede kampen ud, og det var ganske lidt, man så til Viborg.

Den normalt skadesplagede Andreas Cornelius spillede hele anden halvleg i Parken, og FCK-angriberen kunne sagtens have scoret et par stykker, men den sidste skarphed mangler stadig at indfinde sig.

FCK kom flyvende fra start i første halvleg, hvor hjemmeholdet fik spillet sig frem til stribevis af chancer.

FC København - Viborg Karakterer
FC København - Viborg KaraktererFlashare

Angriber Orri Oskarsson og den tidligere Viborg-profil Elias Achouri brændte begge friløbere i første halvleg, men unge Roony Bardghji var skyld i, at FCK kunne gå til pause med en føring.

Syv minutter inde i kampen tog den 17-årige svensker en flot solotur ind til kanten af feltet, hvor han med et tørt hug hamrede bolden i Viborg-nettet.

Anden halvleg bød kun på et enkelt mål, men det var til gengæld et mål, der vil blive snakket om i lang, lang tid.

Vavros kanonkasse sendte Parken i ekstase, og slovakken kunne efterfølgende lade sig hylde foran de inkarnerede FCK-fans.

Det er anden gang i denne uge, at Vavro scorer på et drømmehug, for han scorede et lignende mål i onsdagens kamp mod polske Rakow Czestochowa i Champions League-kvalifikationen.

FCK kunne sagtens have scoret flere mål denne søndag, men træner Jacob Neestrup kan alligevel være meget tilfreds med den sikre sejr.