Vinicus-hattrick baner vejen for Real Madrid-sejr mod AC og Barca i Super Cup

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vinicus-hattrick baner vejen for Real Madrid-sejr mod AC og Barca i Super Cup

Vinicus var i sambahjørnet mod de catalanske ærkerivaler.
Vinicus var i sambahjørnet mod de catalanske ærkerivaler.Profimedia
Der var regulær klasseforskel, da Real Madrid i finalen i den spanske Super Cup kørte FC Barcelona over med en 4-1-sejr.

Særligt Vinicius Junior strålede med tre mål i første halvleg i den suveræne sejr til hovedstadsklubben.

Andreas Christensen startede inde for Barcelona, men den danske midtstopper gjorde ikke meget væsen af sig. Han var ikke direkte involveret i nogen af de fire Real Madrid-scoringer, som Barcelona indkasserede.

Kampen begyndte særdeles underholdende med chancer i begge ender.

Det var Real Madrid, der var skarpest, og efter blot syv minutter blev Vinicius Junior spillet i dybden med en perfekt timet aflevering.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Den brasilianske troldmand rundede køligt Barcelona-målmanden Inaki Pena og lagde bolden i tomt mål.

Få minutter senere var den igen gal i Barcelona-forsvaret.

Igen spillede Real Madrid i Barcelonas bagrum, hvor Rodrygo var stukket afsted og med en tværpasning spillede Vinicius Junior fri. På ny sendte han bolden i tomt mål.

Barcelona lod sig ikke slå ud af de indkasserede mål, og catalonierne skabte flere chancer. Særligt Ferrán Torres burde være kommet på tavlen, men skarpheden fra den vævre kantspiller udeblev.

Som første halvleg skred frem, blev Barcelona-overtaget mere intenst, og efter lidt mere end en halv times spil flugtede Robert Lewandowski knastørt håbet tilbage i Barcelona-holdet.

Cataloniernes håb fik dog hurtigt et dyk, da Ronald Araujo kort efter dummede sig i defensiven og begik et straffespark, som Vinicius Junior klinisk udnyttede og fuldendte sit hattrick efter bare 39 minutter.

Barcelona havde faktisk siddet på boldbesiddelsen i størstedelen af første halvleg, men det kampbillede ændrede sig efter pausen.

Real Madrid kom ud med langt mere kontrol, end hvad tilfældet havde været i første halvleg, og i store dele forsvarede hovedstadsklubben føringen men bolden i egne rækker.

Med en halv time tilbage satte Real Madrid dødsstødet ind, da Rodrygo udnyttede en elendig clearing fra Jules Kounde og gjorde det til 4-1.

Kort efter blev ondt værre for Barcelona, der blev reduceret til ti mand, da Ronald Araujo modtog sin anden advarsel og blev sendt i bad før tid.

Kampfakta
KampfaktaFlashscore