Napoli uden Serie A's topscorer ydmyget på eget græs af sublime AC Milan

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Napoli uden Serie A's topscorer ydmyget på eget græs af sublime AC Milan

Napoli uden Serie A's topscorer ydmyget på eget græs af sublime AC Milan
Napoli uden Serie A's topscorer ydmyget på eget græs af sublime AC MilanProfimedia
Napoli har totalt domineret Serie A i denne sæson, men Luciano Spalletti's mandskab kom for en stund ned på jorden igen, da AC Milan vandt ikke mindre end 4-0 på Diego Armando Maradona Stadion over et Napoli-hold, der i den grad manglede deres topscorer Victor Osimhen

I seks ud af de seneste syv Serie A-kampe havde det suveræne tophold Napoli holdt målet rent. Kun Lazio havde stanget et enkelt mål ind på holdet, indtil AC Milan med Simon Kjær på banen søndag gæstede Syditalien.Især spanske Brahim Díaz og portugisiske Rafael Leao gjorde ondt på Luciano Spallettis mandskab, der indkasserede sæsonens blot tredje nederlag i ligaen, men med afstand det største. 4-0 vandt Milan på fremmed græs.

De to tidligere nederlag var begge på 0-1. Derudover har man to gange spillet uafgjort, resten af ligakampene er vundet.

Derfor kan Spalletti og co. trøste sig med, at man trods det store nederlag fortsat fører ligaen med hele 16 point med ti spillerunder tilbage.

Milan hopper med sejren op på tredjepladsen med 51 point. Det er fire færre end Lazio på andenpladsen og et enkelt mere end Inter og AS Roma, der følger lige efter.

Napoli - AC Milan
Napoli - AC MilanOpta by Stats Perform

Spillemæssigt var det en lige kamp, men hvor Napoli savnede Victor Oshimens styrke og farlighed i feltet, havde Milan i den grad taget skarpheden med sydpå.

Til sommer udløber spanske Brahim Díaz' lejeaftale med Milan, men hvis klubledelsen stadig er i tvivl om, hvorvidt man skal købe ham fri af Real Madrid, gjorde han perfekt reklame for sig selv søndag.

Diaz storspillede i Milans offensiv, og han viste sine kvaliteter allerede efter et kvarters spil. Med snævre driblinger ude ved sidelinjen satte han to modstandere af og spillede Rafael Leao helt fri med en stikning.

Leao kvitterede for det flotte forarbejde ved at chippe bolden elegant ind til 1-0. Det blev et varsel om, at den iberiske duo var i spillehumør.

Små ti minutter senere viste Diaz igen prøver på sin gode teknik. Inde i feltet tæmmede han en nedfaldsbold, sendte en Napoli-forsvarer på halen med en skudfinte og sendte kuglen ind til 2-0.

Stillingen i Serie A
Stillingen i Serie AOpta by Stats Perform

Han nåede at sætte Olivier Giroud op til en stor chance tidligt i anden halvleg, men franskmanden brændte, og kort efter måtte Brahim Díaz udgå med en skade.

Leao var dog stadig på banen, og med en time igen afgjorde han kampen med et kanonmål.

Milan havde trukket sig tilbage og lukrerede på kontrastød. På et sådant satte Leao sin direkte oppasser af og klappede bolden op i hjørnet.

Den totale ydmygelse sørgede indskiftede Alexis Saelemaekers for. Belgieren var uden mål i sine 19 Serie A-optrædener i sæsonen, men midtvejs i halvlegen dansede han igennem Napolis nedbrudte forsvar og gjorde det til 4-0.

Dermed tankede Milan også selvtillid, inden de to hold skal mødes igen i kvartfinalerne i Champions League.