Lazio chokerer igen de italienske mestre i Lindstrøm-debut

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lazio chokerer igen de italienske mestre i Lindstrøm-debut

Lazio chokerer igen de italienske mestre på fremmed-græs
Lazio chokerer igen de italienske mestre på fremmed-græsAFP
Ligesom sidste sæson tog Lazio en højst uventet sejr over Napoli, da de to hold stødte sammen på Diego Armando Maradona Stadium in Napoli lørdag aften. Lazio vandt kampen 2-1.

Det blev ikke til en drømmedebut for Jesper Lindstrøm, da han lørdag aften fik sine første minutter som Napoli-spiller i Serie A.

Efter skiftet fra Eintracht Frankfurt tidligere på ugen fik landsholdsspilleren det sidste kvarter på banen for mesterholdet, som tabte 1-2 til Lazio, der kun gjorde brug af Gustav Isaksen i tillægstiden.

Dermed tabte Napoli point for første gang i sæsonen, mens Lazio omvendt hentede sine første. De har henholdsvis seks og tre af slagsen.

Napoli havde siddet på spil og chancer, før Lazio bragte sig på sejrskurs en halv time inde i kampen.

En genialitet af en hælafslutning fra Luis Alberto sørgede for, at gæsterne stik imod spil og chancer kom på 1-0.

Armene nåede ikke engang at være over hovedet på gæsternes spillere i to minutter, før udligningen lå i nettet.

Piotr Zielinskis afslutning var egentlig ikke specielt vellykket, men undervejs ændrede bolden retning to gange og snød Ivan Provedel i Lazio-målet.

Spillernes karakterer
Spillernes karaktererFlashare

Lazio hentede for nylig Isaksen i FC Midtjylland, men det var et andet sommerindkøb, Daichi Kamada, som sørgede for 2-1.

Han bankede den fladt over i fjerneste hjørne kort inde i anden halvleg, og så var Napoli igen under pres.

Lazio så ud til at have lukket kampen ad to omgange, hvor gæsterne fik scoret, men begge gange blev målet annulleret for offside.

Det ændrede dog ikke på, at Lindstrøm og holdkammeraterne ikke fandt nøglen til at åbne Lazio-defensiven op.

Lindstrøm fik dog chancen for at blive helt dybt i tillægstiden, men han hamrede bolden langt over mål fra tæt hold.

Tidligere på aftenen fik en anden dansker debut i Italiens bedste fodboldrække, da den tidligere FC København-spiller Victor Kristiansen startede inde for Bologna.

Det blev en mindeværdig oplevelse for venstrebacken, som stod for oplægget til 1-0-målet i holdets sejr på 2-1 over Cagliari.

Faktisk kunne danskeren også tilskrives en del af æren for sejrsmålet. Cagliaris målmand ikke kunne holde Kristiansens flugter i slutminutterne, og så scorede Giovanni Fabbian på riposten.