AC Milan med Simon Kjær fra start smed dyrebare points med agterlanternen Salernitana

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AC Milan med Simon Kjær fra start smed dyrebare points med agterlanternen Salernitana

AC Milan med Simon Kjær fra start smed dyrebare point med agterlanternen Salernitana
AC Milan med Simon Kjær fra start smed dyrebare point med agterlanternen SalernitanaPhoto by CARLO HERMANN / AFP
Der var flere danskere i kamp, da Serie A havde fire kampe på programmet. Milan smed vigtige point mod bundprop.

Den danske landsholdsspiller Simon Kjær startede inde, da AC Milan var på besøg hos bundproppen fra Salernitana.

Fra sin position i det midterste forsvar, kunne Kjær se sin engelske makker, Fikayo Tomori, bringe milaneseren planmæssigt i front efter 17 minutter, på oplæg fra Rafael Leao.

Gæsterne havde bolden mest før pausen, men måtte se Federico Fazio udligne kort før pausen, og så lå et muligt pointtab og lurede ude i horisonten.

Simon Kjær blev taget ud i pausen, og erstattet med den blot 18-årige Jan-Carlo Simic. Sloveneren kunne dog ikke forhindre Antonio Candreva i at række ud efter sensationen, da han bragte agterlanternen foran med 2-1 efter 63 minutter.

Milan havde stadig bolden mest, men kunne ikke skabe et overtag i chancerne, og så lignede det en tiltrængt sejr til Salernitana.

I kampen sidste minut, fik Milan dog slået kapital af spilovertaget, da Luka Jovis udlignede til 2-2, og reddede det ene points med hjem til Milano.

Tidligere fredag vandt Lazio, der havde Gustav Isaksen med på bænken, med 2-0 på udebane mod Empoli. Danskeren fik de sidste 12 minutter.

Morten Frendrup var vanen tro med for Genoa, da de fik alle tre point mod Sassuolo, efter en 2-1 sejr.