Sjælden opmuntring for Liverpool da Salah og co. gik mål-amok mod Leeds

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sjælden opmuntring for Liverpool da Salah og co. gik mål-amok mod Leeds

Mohammed Salah jubler over en af hans to scoringer mod Leeds
Mohammed Salah jubler over en af hans to scoringer mod LeedsProfimedia
Efter en svær sæson fik Jürgen Klopps tropper i Liverpool lidt at glæde sig over, da de vandt en overbevisende sejr på udebane over Leeds United med hele 6-1.

Efter halvanden måned uden sejr vandt Liverpool hele 6-1 på udebane over nedrykningstruede Leeds.

Der er efterhånden langt imellem Liverpools sejre i Premier League, men når holdet endelig henter tre point, sker det for fuld musik.

Mandag aften stoppede Jürgen Klopps tropper en sløj stime ved at slå Leeds med hele 6-1 på udebane.

Man skal halvanden måned tilbage for at finde det ustabile storholds seneste gevinst. Det var 7-0-massakren af Manchester United.

Trods de overbevisende cifre var det da heller ikke Liverpool-hold, der optrådte med fordums sikkerhed. Leeds, der kæmper en desperat kamp mod nedrykning, var længe godt med, men faldt helt sammen mod slutningen.

Første halvleg var jævnbyrdig, indtil to sene fuldtræffere gav gæsterne en pauseføring på 2-0.

Coady Gakpo åbnede scoringen, da han udnyttede Trent Alexander-Arnolds indlæg. Leeds-spillerne var noget utilfredse med, at kampens dommer ignorerede, at Alexander-Arnold forinden havde ramt bolden med albuen.

Leeds - Liverpool
Leeds - LiverpoolOpta by Stats Perform

Inden hjemmeholdet havde raset ud, var den gal igen. Efter et Leeds-boldtab kunne Diogo Jota spille Mohamed Salah fri til scoring.

Liverpools defensiv er dog stadig ikke skudsikker, hvilket Ibrahima Konaté til fulde demonstrerede umiddelbart efter pausen.

Den franske stopper snorksov med bolden for fødderne. Leeds erobrede den, og Luis Sinisterra havde ingen problemer med at udplacere Alisson i målet.

Konatés usikkerhed nåede ikke at forplante sig til resten af holdet, inden Diogo Jota havde genetableret forspringet med sin første scoring i et år.

Derefter ramlede det hele for hjemmeholdet, der havde danske Rasmus Nissen Kristensen med fra start.

Salah fik en scoring annulleret for offside, men tog hævn kort efter og gjorde det til 4-1. Et kvarter før tid gjorde Jota sig også til dobbelt målscorer, inden indskiftede Darwin Nunez i de sidste minutter afsluttede målfesten på et efterhånden affolket stadion.

Trods sejren er Liverpool stadig ni point fra en Champions League-plads med otte kampe tilbage. Leeds er to point over nedrykningsstregen.