Ørkenstormen bliver ved: Gerrard fortsætter trænerkarrieren i saudiske Ettifaq

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ørkenstormen bliver ved: Gerrard fortsætter trænerkarrieren i saudiske Ettifaq

Ørkenstormen bliver ved: Gerrard fortsætter trænerkarrieren i saudiske Ettifaq
Ørkenstormen bliver ved: Gerrard fortsætter trænerkarrieren i saudiske EttifaqProfimedia
Flere fodboldprofiler er på det seneste taget til Saudi-Arabien, og nu følger et markant trænernavn efter dem.

Steven Gerrard er således blevet ansat som cheftræner for klubben Ettifaq, oplyser den på Twitter.

Det er den tidligere Liverpool-legendes første trænerjob, siden han i oktober sidste år blev fyret i Aston Villa.

Ettifaq sluttede i sidste sæson som nummer syv i den saudiarabiske liga. Klubben havde sine velmagtsdage i 1980'erne, hvor det blev til to mesterskaber i henholdsvis 1983 og 1987.

Efter en glorværdig karriere som spiller i Liverpool tog Steven Gerrard hul på sin trænerkarriere i samme klub. Han stod i spidsen for flere af Liverpools ungdomshold, inden han i 2018 blev cheftræner i skotske Rangers.

Han førte klubben til et mesterskab i 2021, hvorefter han blev hevet til Aston Villa i Premier League. Her forblev Gerrard dog kun i lidt under et år.