Liverpool vinder smal sejr over Newcastle trods udvisning på St.James Park

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool vinder smal sejr over Newcastle trods udvisning på St.James Park

Liverpool vinder smal sejr over Newcastle trods udvisning på St.James Park
Liverpool vinder smal sejr over Newcastle trods udvisning på St.James ParkProfimedia
Trods en udvisning til Virgil van Dijk lykkedes det alligevel Liverpool at rejse fra St.James' Park i Newcastle med en 2-1 sejr takket være to flotte mål af Darwin Nunez.

Liverpool var nede 0-1 og reduceret til ti mand, men fik alligevel 2-1 med fra søndagens udekamp mod Newcastle.

Indskiftede Darwin Nunez huggede pointene hjem for Liverpool med to sene mål i en kamp, hvor Newcastle havde flere gode bud på et 2-0-mål inden den sene dukkert.

Liverpool-kaptajn Virgil van Dijk fik rødt kort, få minutter efter at Anthony Gordon midt i første halvleg udnyttede en stor fejl og bragte Newcastle foran.

Liverpool og Newcastle har henholdsvis syv og tre point i Premier League-tabellen efter tre runder.

Mohamed Salah spillede muligvis sin sidste kamp for Liverpool, efter at han er blevet rygtet på vej til saudiarabisk fodbold, og han fik i så fald en blandet afsked med klubben.

Newcastle v Liverpool kamp statistik
Newcastle v Liverpool kamp statistikOpta by Stats Perform

Efter en lige og livlig indledning pressede Newcastle på, og Salah lagde bolden tilbage mod højreback Trent Alexander-Arnold, der totalt missede bolden, og så løb Anthony Gordon af sted med bolden og passerede Alisson Becker.

Kort efter spændte Virgil van Dijk ben på Alexander Isak lige uden for feltet, og det blev takseret til hollandsk marchordre.

Newcastle havde flere gode muligheder for at udbygge sig føring. Især Miguel Almirón var synlig, men hans fine dribletur endte med et forsøg på stolpen, og i andre tilfælde agerede Alisson redningsmand.

Det lignede en nedtur for gæsterne, men Jürgen Klopps indskiftning af ofte udskældte Darwin Nunez vendte kampen på hovedet.

Salah og Diogo Jota satte med lidt hjælp fra Newcastles Sven Botman angriberen i scene til det første mål, og siden stod Salah med en skarp bold i dybden i overtiden også bag det andet mål.

Resultatet var begge gange det samme: Nunez plaffede hårdt til bolden og sendte den fladt i kassen.