Danskere får ny chef: Leicester finder ny cheftræner i Guardiolas City-stab

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danskere får ny chef: Leicester finder ny cheftræner i Guardiolas City-stab

VK får ny chef: Leicester finder ny cheftræner i Guardiolas City-stab
VK får ny chef: Leicester finder ny cheftræner i Guardiolas City-stabProfimedia
Enzo Maresca, der har været assistenttræner under Pep Guardiola i Manchester City, skal være ny cheftræner i Leicester. Det oplyser Leicester fredag aften på sin hjemmeside.

Den 43-årige italiener har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026 i Leicester.

Dermed skal Enzo Maresca blandt andre være træner for danskerne Victor Kristiansen og Daniel Iversen.

I den forgangne sæson rykkede Leicester ud af Premier League og skal i den kommende sæson spille i den næstbedste engelske fodboldrække.

"Jeg er meget spændt på grund af den klub, jeg kommer til, og fordi vi har en stor sæson foran os".

"I begyndelsen er målsætningen at spille på den bedste måde, vi kan. Derfra skal vi bygge på dag for dag, og det vigtigste er at forsøge at vinde vores kampe", siger Enzo Maresca til klubbens hjemmeside.

Leicester skriver desuden, at Enzo Maresca er ansat i et forsøg på at rykke op i den bedste række.

Sammen med Pep Guardiola var Enzo Maresca med til at vinde Champions League, Premier League og FA Cuppen i den forgangne sæson med Manchester City.

I trænerkarrieren har Enzo Maresca tidligere været cheftræner i den italienske klub Parma.

Som aktiv fodboldspiller var han forbi klubber som Juventus, Sevilla, Olympiakos og Malaga. Han stoppede sin aktive karriere i 2017.