Daramy og AaB-topscorer starter ude i pokalfinalen: Se opstillinger her

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Daramy og AaB-topscorer starter ude i pokalfinalen: Se opstillinger her

Daramy starter kampen på bænken.
Daramy starter kampen på bænken. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
FC København-stjernen Mohamed Daramy er henvist til at starte på bænken i torsdagens pokalfinale mod AaB.

Kantspilleren udgik i søndags mod Brøndby, men er blevet klar til kampen om sæsonens første trofæ i dansk fodbold. Det bliver dog i første omgang som en joker på bænken.

Det fremgår af FC Københavns startopstilling til kampen.

FCK'erne spillede med en fembackkæde i søndags i Brøndby, men er tilbage i en mere vant konstellation med fire forsvarsspillere.

Superligaens tophold er uden skadede Andreas Cornelius, Carlos Zeca, David Khocholava og Nicolai Boilesen.

FCK's startopstilling i pokalfinalen er som følger (4-3-3):

Kamil Grabara - Elias Jelert, Denis Vavro, Valdemar Lund, Christian Sørensen - William Clem, Lukas Lerager, Viktor Claesson - Hakon Haraldsson, Jordan Larsson, Diogo Goncalves.

Hos nordjyderne er forsvarskrumtappen Rasmus Thelander at finde i startopstillingen efter at have været tvivlsom forud for finalen.

AaB-topscorer Allan Sousa må til gengæld nøjes med en plads på bænken efter også at have døjet med skavanker.

Anfører Lucas Andersen skal revanchere en kedelig oplevelse i pokalfinalen mod Sønderjyske for tre år siden. Her blev Andersen slemt skadet, og AaB tabte.

Torsdag starter han inde i venstre angrebsside og skal forsøge at give de op mod 15.000 medrejsende nordjyder en god oplevelse.

Oscar Hiljemark har valgt følgende 11 spillere fra start (4-3-3):

Nico Mantl - Kasper Jørgensen, Rasmus Thelander, Lars Kramer, Daniel Granli - Pedro Ferreira, Malthe Højholt, Iver Fossum - Younes Bakiz, Nicklas Helenius, Lucas Andersen.

Pokalfinalen i Parken begynder klokken 17.