18-årige Vitor Roque bliver matchvinder for slappe Barcelona

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

18-årige Vitor Roque bliver matchvinder for slappe Barcelona

 Vitor Roque fejrer sit afgørende mål
Vitor Roque fejrer sit afgørende målProfimedia
Der er store forventninger til Vitor Roque i Barcelona, og onsdag gav den 18-årige brasilianer for første gang en afgørende prøve på sit talent.

Kort efter sin indskiftning blev han således matchvinder i en smal og hårdt tilkæmpet 1-0-sejr over midterholdet Osasuna hjemme på Estadio Olimpico.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Kampen var den første, siden cheftræner Xavi lørdag annoncerede sit stop til sommer efter et 3-5-nederlag til Villarreal, men det var ikke umiddelbart til at se nogen ændring.

Spillet var som tidligere uden den sidste snert af fart og klasse, som tidligere har kendetegnet Barcelona, og oppe foran var det ikke meget, holdet gik ud af sit boldovertag.

Især indtil Vitor Roques forløsende scoring efter 62 minutter virkede værterne lidt låste.

Andreas Christensen kunne fra bænken se højreback Jules Kounde være tættest på scoring i første halvleg, hvor også Osasuna-angriber Ante Budimir bød ind.

João Cancelo kreerede efter godt en times spil det indlæg, som Vitor Roque omsatte til sin første scoring i Barca-trøjen, og da Unai Garcia kort efter ragede sit andet gule kort til sig, lignede det en sikker hjemmesejr.

Barcelona havde også chancer til mere, men Robert Lewandowski gik fra sjette ligakamp i træk fra banen uden at have scoret, og holdkammeraterne var heller ikke skarpe.

Kampstatistik
KampstatistikOpta by Stats Perform

Det gav en nervøs slutfase, men trods alt tre point til Barcelona.