Tyrkisk træner udvandrer fra bizart pressemøde i Farum

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Tyrkisk træner udvandrer fra bizart pressemøde i Farum
Tyrkisk træner udvandrer fra bizart pressemøde i Farum
Tyrkisk træner udvandrer fra bizart pressemøde i Farum
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det var en yderst kortfattet Fenerbahce-træner Ismael Kartal, der mødte op på pressemødet efter torsdagens 1-6-nederlag til FC Nordsjælland i Conference League.

Ismael Kartal kom ind i lokalet, satte sig ned foran en mikrofon, og under et minut senere var han ude af døren igen. Uden at tage imod et eneste spørgsmål.

Fenerbahce-træneren tog dog selv ordet i nogle sekunder, inden han udvandrede fra det bizarre pressemøde, mens de tyrkiske journalister sad glanende tilbage.

Mens træneren hastede ud af døren, begyndte tolken at oversætte til de danske journalister, hvad det var, den 62-årige cheftræner havde sagt på tyrkisk.

"Der er ikke så meget at sige om kampen. Den gik ikke, som den skulle. Det var et dårligt resultat, der ikke klæder Fenerbahce."

"Jeg vil gerne undskylde over for fansene. Jeg håber på, at de vil komme til vores næste kamp og støtte os. Det var en kæmpe skuffelse med det dårlige resultat fra vores side," siger Ismael Kartal.

1-6-nederlaget til FCN var det største nederlag, Fenerbahce har indkasseret siden november 1992 på tværs af alle turneringer.

Dengang tabte tyrkerne 1-7 ude til Sigma Olomouc og røg ud af Uefa Cuppen.

Kuriøst nok spillede Ismael Kartal i sin aktive karriere for Fenerbahce i netop den kamp. Den daværende back fik et rødt kort efter 41 minutter ved stillingen 3-1 til tjekkerne.