FC Nordsjælland kværner tyrkisk storhold og indtager førsteplads i Conference League

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Nordsjælland kværner tyrkisk storhold og indtager førsteplads i Conference League

Opdateret
FC Nordsjælland gav de tyrkiske gæster en særdeles lang tur hjem til Istanbul med storsejren.
FC Nordsjælland gav de tyrkiske gæster en særdeles lang tur hjem til Istanbul med storsejren.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland overtog førstepladsen i deres gruppe i Conference League med en overvældende sejr på 6-1 over førerholdet i både den tyrkiske liga, og indtil i aften deres indbyrdes gruppe i Europa, Fenerbahce. Gæsterne fik annulleret to mål undervejs i den stærkt underholdende affære.

Edin Dzeko, Michy Batshuayi og Dusan Tadic. Storspillere, der alle blev reduceret til marionetter i det nordsjællandske dukketeater i en altdominerende 6-1 sejr til det unge hold fra Farum.

Svenske Benjamin Nygren blev hattrick-helt for Farum-holdet, der dermed overhaler Fenerbahce i tabellen inden sidste spillerunde. 

FCN tog med storsejren samtidig revanche for 1-3 nederlaget i Istanbul på fornemmeste vis. 

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Med den overbevisende sejr over det tyrkiske storhold har FCN gode muligheder for at avancere til forårets knockoutkampe som et af de to bedste hold i gruppen.

Stemningen var i helt top på et udsolgt stadion i Farum med 7323 tilskuere, og det skyldtes mest af alt udeholdets mange tusinde tyrkiske fans.

En tur rundt om stadion før kampen afslørede, at mange af dem var danskere med tyrkisk baggrund eller herboende tyrkere, som holdt med Fenerbahce.

De tyrkiske fans skabte en international stemning, og umiddelbart virkede de ikke til at ville skabe ballade, men derimod en fodboldfest.

Det var dog FCN og holdets fans, der havde mest af feste over på selve banen.

FCN kom foran 1-0 på et hjørnespark efter 21 minutter. Jeppe Tverskov forlængede bolden videre til en helt fri Lucas Hey, der havde nemt ved at prikke den ind tæt på mål.

Det var nogle gode minutter for FCN, der sprudlede i offensiven.

Efter et seværdigt og elegant opspil, hvor bolden gik fra den ene FCN-spiller til anden, fordoblede midtbanespilleren Daniel Svensson føringen efter 25 minutter.

Igen var Tverskov med i opspillet, da han med en dyb stikning fandt Mohamed Diomande, der smart lagde den til siden til Svensson, der kom i løb ind i feltet og afsluttede fladt.

Samtidig med det sprudlende offensive spil, der ellers har været en mangelvare på det seneste for FCN, stod defensiven stærkt.

Bortset fra de sidste fem minutter i første halvleg.

For i de fem minutter lagde tyrkerne et voldsomt pres ned mod nordsjællændernes forsvar, som pludselig var skrøbeligt og hullet som en si.

Efter 44 minutter sparkede Fenerbahces angriber Michy Batshuayi bolden i nettet fra kanten af feltet. Belgieren havde brændt en chance tidligere i første halvleg.

Tyrkerne fik minuttet efter bolden i nettet endnu en gang. Alle troede, at der var udlignet til 2-2, men efter et VAR-tjek blev målet korrekt annulleret for en arm på bolden.

En pausesnak stabiliserede igen FCN-defensiven, og offensiven blev ved med at brillere.

Den indskiftede angriber Benjamin Nygren kom alene igennem og bragte FCN foran 3-1 ti minutter inde i anden halvleg.

Svenskeren scorede efter 75 og 84 minutter også til 5-1 og 6-1 i det, der endte som en total ydmygelse af de efterhånden modløse tyrkere.

Mellem de to første Nygren-kasser kom også angriberen Christian Rasmussen på tavlen med målet til 4-1 på en ripost.

FCN topper med storsejren gruppen med ti point og står lige nu til at gå direkte videre til ottendedelsfinalerne inden den sjette og sidste kamp i gruppen.

Fenerbahce har ni point på andenpladsen i gruppen. Derefter følger Ludogorets med ni point på tredjepladsen.

Trnava er sikker på at ende sidst. Kun de to bedste hold går videre. Toeren går videre til playoffkampe om at komme i ottendedelsfinalerne.

Stillingen
StillingenFlashscore

FCN skal i den sidste gruppekamp en tur til Bulgarien, hvor mesterholdet Ludogorets venter. FCN skal formentlig have et point for at gå videre til knockoutfasen. Med en sejr er holdet sikker på førstepladsen.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore