FC Nordsjælland-back er klar på affyringsrampen i en utraditionel sen alder

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Nordsjælland-back er klar på affyringsrampen i en utraditionel sen alder

Martin Frese vil gerne teste sig af i udlandet.
Martin Frese vil gerne teste sig af i udlandet.Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Hvis Martin Frese ender med at få et udlandseventyr, vil det være efter en del bump på vejen og ikke på den typiske FC Nordsjælland-manér.

FC Nordsjælland sælger oftest spillere, der har fået debut i en tidlig alder og har slået igennem hurtigt.

Martin Frese skiftede fra Frem til FCN som U15-spiller i 2013 og blev fire år senere rykket op i førsteholdstruppen hos Farum-klubben som 19-årig.

Efter mere end ti år i klubben er det siden blevet til 102 kampe for Frese, som til januar fylder 26 år. Alvorlige skader har betydet, at det ikke er blevet til flere kampe.

"Nu er jeg kommet lidt senere i gang end den typiske FC Nordsjælland-spiller på grund af nogle store skader."

"Men jeg vil gerne prøve mig af uden for landets grænser. Det er en drøm for mig," siger Martin Frese.

Det er blevet til ti mål i FCN-trøjen for Martin Frese, som dermed netter i godt hver tiende kamp.

"Det er en stor drøm at komme ud og prøve mig af i en anden klub en dag. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg også gerne vil spille et andet sted end i Danmark på et tidspunkt," siger han.

FCN-træner Johannes Hoff Thorup mener, at Martin Frese i løbet af de seneste sæsoner har udviklet sig til at være en af Superligaens bedste på positionen.

"Jeg synes, at vi til tider har vist et højt niveau i denne sæson. Det gør selvfølgelig, at der er nogle spillere, der bliver interessante," siger træneren.

"Frese er en af dem, der virkelig har taget nogle skridt fra at være en ganske udmærket superligaback til nu at være en af de bedste. Det er en stor cadeau til ham, at han har fundet det frem."

Johannes Hoff Thorup ser dog gerne, at Martin Frese ikke skifter klub lige foreløbig.

"Når man præsterer godt på et hold, som ligger godt til i ligaen og spiller europæisk fodbold, så bliver man interessant for andre klubber."

"Så lad hans agent og ham selv arbejde for det, og så håber jeg, at jeg har ham så lang tid som muligt," siger Johannes Hoff Thorup.

Martin Frese og resten af FCN-holdet skal torsdag aften klokken 21 i aktion hjemme mod bulgarske Ludogorets i Conference Leagues gruppespil.