“Some people believe football is a matter of life and death. I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.”

Dette klassiske citat fra Liverpool-manager Bill Shankly indrammer meget fint lørdagens opgør mellem Armenien og Tyrkiet.

Fodbold er nærmest sekundært i forholdet mellem de to lande. Dertil er historien simpelthen for dyster.

Det er tredje gang de to lande mødes efter Armeniens selvstændighed. I forbindelse med kvalifikationen til VM i Sydafrika vandt tyrkerne begge kval-kampe med 2-0.

I forbindelse med de kampe var der forhandlinger i kulissen om at skabe et tåleligt forhold mellem landene.

De blev dog aldrig effektueret og derfor er der stadig i den grad kurrer på tråden.

De to lande deler en lang grænse med hinanden, men i modsætning de fleste ander grænser er den lukket.

Af samme årsag var der heller ikke tyrkiske tilskuere på stadion da de to hold spillede lørdag aften.

Det til trods for at der i fugleflugtslinje blot er lige over 20 kilometer til den tyrkiske grænse fra stadion.

Stridspunkterne mellem de to lande er en forskellig opfattelse af den politiske konflikt i Nargorno-Karabakh, samt omannernes drab på armenere tilbage i årene mellem 1915 og 1917.

Lørdag mødtes de to hold så igen i Yerevan. Hjemmepublikummet buede da også højlydt under den tyrkiske nationalmelodi og langs tribunerne var der bannere, blandt andet et med ordlyden “First Armenian Front”.

Armenerne fik en fornem start med en 1-0 føring allerede efter 10 minutter. Et indlæg fra højrekanten gik via Tyrkiets midtstopper Ozan Kabak i netmaskerne, hvilket fik Vazgen Sargsyan Republican Stadium til at eksplodere.

Langsomt men sikkert fik tyrkerne dog greb om spillet. Angrebene bølgede ned mod Arsen Beglaryan i det armenske mål. Med 10 minutter til pausen fik Tyrkiet slået kapital af overvægten i spil og chancer. Feyenoord-spilleren Orkun Kokcu udlignede og slukkede med det samme festen på tilskuerpladserne.

Det var ikke nødvendigvis fordi kampen havde en ond stemning. Spillerne gik til den men de voldsomme scener blev vi heldigvis forskånet for.

Ni advarsler blev det til uden den store dramatik, nogle af dem sad også lidt løs hos den spanske dommer Jose Maria Sanchez Martinez.

Tyrkerne var også bedst efter pausen og kom helt fortjent også foran med 2-1. Kerem Akturkoglu fik muligheden fra kanten af feltet og satte den stensikkert ind ved den ene stolpe.

Armenien fik ikke for alvor etableret det fornødne pres og tyrkerne vandt dermed for tredje gang ud af tre mulige over Armenien. En fortjent men ikke voldsomt overbevisende sejr.

I lørdagens anden kamp med politisk undertoner, havde Schweiz ingen problemer med at besejre Belarus med 5-0 i den serbiske by Novi Sad. Renato Steffen lavede hattrick på en halv time og Schweiz blev aldrig for alvor truet.