Kroatien pligtsejrer over Armenien og booker EM-billet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kroatien pligtsejrer over Armenien og booker EM-billet

Kroatien er klar til nok et EM.
Kroatien er klar til nok et EM.Profimedia
Med en sejr i sidste kvalifikationsrunde er det kroatiske fodboldlandshold klar til næste sommers EM i Tyskland.

Det står klart, efter at landet tirsdag aften besejrede Armenien med 1-0 på hjemmebane. Dermed sikrede kroaterne sig andenpladsen i kvalifikationsgruppe D, og den giver direkte adgang til næste sommers EM.

Gruppens tredjeplads, Wales, kunne være gået forbi Kroatien, hvis waliserne havde slået Tyrkiet hjemme og Kroatien havde sat point til mod Armenien.

Ingen af delene skete dog, da Wales spillede 1-1 med Tyrkiet.

En kvartfinale er Kroatiens bedste EM-resultat. Kroatien har været med til alle europamesterskaber undtagen EM i 2000, siden landet blev optaget i Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) i 1992.

Kroaterne satte sig tirsdag aften på boldbesiddelsen fra kampens begyndelse mod et Armenien-hold, der stod dybt og afventende.

Hjemmeholdet havde dog svært ved at bryde den armenske defensiv ned, og i store perioder spillede Kroatien for langsomt uden at skabe de store muligheder.

Inden for den første halve time var det endda Armenien, der var tættest på et føringsmål, men gæsterne misbrugte en friløber.

I slutningen af første halvleg blev kroaterne farligere og farligere, og et par minutter inden pausen sendte angriber Ante Budimir Kroatien på EM-kurs med et forløsende hovedstød til 1-0.

I anden halvleg var det fortsat med Kroatien i den styrende rolle. Hjemmeholdet spillede sig også frem til langt flere chancer end i den første del af kampen, men skarpheden i afslutningerne fra de kroatiske spillere manglede.

Som slutningen nærmede sig var det tydeligt, at Kroatien blev mere afventede af frygt for, at en armensk kontra skulle sætte en stopper for EM-billetten, men det skete ikke.