Trods sikker Manchester City-sejr gjorde Bayern-opgør Guardiola ti år ældre

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Trods sikker Manchester City-sejr gjorde Bayern-opgør Guardiola ti år ældre

Guardiola og Thomas Tuchel siger tak for kampen.
Guardiola og Thomas Tuchel siger tak for kampen.AFP
Selv om hans hold vandt en sikker 3-0 sejr, så er Manchester Citys cheftræner, Pep Guardiola, følelsesmæssigt ødelagt efter tirsdagens kvartfinaleopgør.

Det siger han ifølge avisen The Guardian efter kampen.

"Det var ikke bekvemt. Følelsesmæssigt er jeg ødelagt. Jeg er blevet ti år ældre i dag. Det var en meget krævende kamp. Nu er jeg nødt til at slappe af, én fridag til fyrene."

Manchester City vandt tirsdag aften 3-0 over Pep Guardiolas tidligere klub, Bayern München.

Rodri, Bernardo Silva og Erling Haaland sørgede for målene.

Efter en fridag onsdag står menuen ifølge Pep Guardiola på forberedelse til næste kamp mod kriseramte Leicester City i Premier League.

"Jeg ved præcis, hvad vi er nødt til at gøre. Hvis du ikke præsterer virkelig godt, så er de i stand til at score ét, to eller tre mål. Det ved spillerne," siger Pep Guardiola.

Selv om Manchester City går ind i det omvendte kvartfinaleopgør i München, hvor han selv tilbragte tre år som cheftræner, med et særdeles godt resultat, føler Pep Guardiola sig ikke sikker på noget.

"Vi behøver ikke at advare spillerne. Efter tre år kender jeg det her hold særdeles godt i Europa, og man er nødt til at præstere rigtig godt," siger han.