Liverpools anfører siger farvel efter 12 år: Carragher ude med riven

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools anfører siger farvel efter 12 år: Carragher ude med riven

Liverpools anfører siger farvel efter 12 år
Liverpools anfører siger farvel efter 12 årProfimedia
Det har længe været slået fast som et faktum på rygteplan. Og nu er i hvert fald første del af fodboldspilleren Jordan Hendersons klubsituation fremme i lyset.

Den 33-årige anfører for Liverpool siger onsdag farvel til klubben, som han kom til i 2011.

"Det er svært at sætte ord på de seneste 12 år, og det er endnu sværere at sige farvel. Jeg vil altid være en "rød" (Liverpools klubfarve, red.). Indtil den dag, hvor jeg dør," skriver Jordan Henderson på Instagram.

Midtbanespilleren kom for 12 år siden til Liverpool fra Sunderland.

Han nåede blandt andet at vinde Champions League i 2019 og året efter Premier League, Liverpools første engelske mesterskab i 30 år.

Jordan Henderson har også været med til at vinde FA Cuppen, Liga Cuppen og VM for klubhold.

Han nåede i alt at spille 492 kampe og score 33 mål for Liverpool.

Jordan Henderson blev i 2015 udnævnt til anfører for Liverpool, da Steven Gerrard forlod klubben.

Netop Steven Gerrard skulle ifølge adskillige medier være Jordan Hendersons kommende træner. Gerrard er blevet træner for El-Ettifaq i Saudi-Arabien.

Stjernespillere som Cristiano Ronaldo og Karim Benzema er allerede skiftet til klubber i landet, hvis klubber lokker europæiske topspillere med tårnhøje lønninger.

Saudi-Arabien er imidlertid også kendt som et land, hvor det er forbudt at være homoseksuel.

Netop Jordan Henderson har tidligere været en varm fortaler for LGBT+-minoriteters rettigheder, og derfor har rygterne om det mulige kommende klubskifte til Saudi-Arabien vakt undren.

Jordan Hendersons tidligere klubkammerat i Liverpool, Jamie Carragher, var inde på netop det emne i et tweet for cirka to uger siden.

"Pengene er svære at sige nej til, og derfor har stort set ingen gjort det.  Han vil få kritik, for han fik meget ros tidligere for sit ståsted om LGBT+," skrev Jamie Carragher dengang på Twitter.