Liverpool sluttede West Hams stime som ubesejrede og spillede sig op på sjettepladsen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool sluttede West Hams stime som ubesejrede og spillede sig op på sjettepladsen

Liverpools Joel Matip blev matchvinder med et flot hovedsstødsmål
Liverpools Joel Matip blev matchvinder med et flot hovedsstødsmålPhoto by Ben Stansall / AFP
Efter to sejre på stribe, er der så småt begyndt at blive snakket om Champions League-drømme på Merseyside. West Ham var omvendt ubesejret i tre kampe i træk og har så småt fået skabt et lille hul ned til den berygtede nedrykningsstreg.

West Ham var uændret i forhold til 4-0 sejren over Bournemouth, mens Jürgen Klopp var nødt til at lade Joel Matip overtage pladsen ved siden af Virgil van Dijk i Liverpools midterforsvar, fra en skadet Ibrahima Konate.

De to hold startopstillinger
De to hold startopstillingerFlashscore

Netop van Dijk var lige ved at give West Ham en drømmestart med en sløset aflevering, men Liverpool slap med skrækken.

Det skortede ikke på action i de to felter i kampens indledning. Liverpool fik et par hjørnespark, mens West Ham udnyttede deres fart, samt den “nye” Liverpool-taktik med at spille Trent Alexander-Arnold som en hybrid mellem højreback og defensiv midtbane.

Det var dog ikke derfor, at West Ham kom i spidsen efter minutter. Godt link-up spil på venstreflanken sluttede med at bolden endte hos brasilianske Lucas Paqueta, der hamrede bolden i kassen bag en ikke helt sagesløs Alisson. Det var Paquetas tredje mål i tre kampe.

Den føring varede dog blot en lille håndfuld minutter. Hollandske Cody Gakpo tog chancen fra 20 meters afstand og via indersiden af stolpen fik Gakpo udlignet til 1-1.

Herefter satte Liverpool sig relativt tungt på opgøret og var dominerende i spil og chancer. Van Dijk, Curtis Jones og brandvarme Jota var alle tæt på for gæsterne, men det var alligevel West Ham der var tættest på ved Michail Antonio af to omgange, men der faldt ikke yderligere scoringer i en underholdende første halvleg.

Kampbilledet efter 45 minutter
Kampbilledet efter 45 minutterFlashscore

West Ham virkede opsatte på at præstere bedre efter pausen. De var i hvert fald trådt to skridt længere frem på banen og pressede Liverpool fra begyndelsen af anden halvleg.

10 minutter efter pausen troede West Ham, at de havde slået kapital af manøvren, da Jarrod Bowen med en formidabel afslutning sendte bolden i nettet. Det efterfølgende VAR-tjek viste dog, at Bowen var offside, da han modtog afleveringen.

Liverpool vågnede langsomt op og ligesom Antonio havde en dobbeltchance i første halvleg, havde Joel Matip det midtvejs i anden halvleg, men West Ham fik clearet til hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark hamrede Andy Robertson henover West Hams zoneopdækning og så kunne Matip stige majestætisk til vejrs og pande bolden i nettet til Liverpool-føring 2-1. Set over hele kampen var det ikke ufortjent på dette tidspunkt.

I slutfasen fik West Ham trykket gæsterne baglæns, der via udskiftninger forsøgte at gardere sig rent defensivt. Tomas Soucek var tæt på efter et hjørnespark, men bolden sneg over overliggeren.

To minutter før slutfløjt opstod der en underlig situation. Bolden ramte armen på Thiago i Liverpools straffesparksfelt, men dommeren vinkede afværgende. Liverpool holdt bolden i spil, mens West Ham appellerede på livet løs, hvilket kostede dem vigtig tid i bestræbelserne på en udligning. Både dommer og VAR forblev tavse, til stor frustration for hjemmeholdet og deres tilskuere.

Liverpool red stormen af og har trods en skidt sæson nu vundet tre kampe i træk. West Ham kan med nederlaget ikke vinke helt farvel til nedrykningsspøgelset endnu.

Kampens målscorere
Kampens målscorereFlashscore