Landshold jagter Bayern-talent: Kan spille for både Serbien og Tyskland

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landshold jagter Bayern-talent: Kan spille for både Serbien og Tyskland

Landshold jagter Bayern-talent: Kan spille for både Serbien og Tyskland
Landshold jagter Bayern-talent: Kan spille for både Serbien og TysklandCHRISTIAN KASPAR-BARTKE/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
Tirsdag aften spillede Bayern München sig videre i Champions League med en overbevisende 3-0-sejr på hjemmebane over Lazio, og det var med blandt andre Aleksandar Pavlovic i startopstillingen.

Den 19-årige midtbanespiller Aleksandar Pavlovic har efterhånden bidt sig fast på Bayern Münchens hold. I tirsdagens voldsomt vigtige Champions League-kamp mod Lazio startede han inde, spillede fuldtid og var med til at kontrollere midtbanen. 

Selvom den unge tysker ikke har været fast mand hele sæsonen, så er han et af de mest lysende talenter i tysk fodbold. Aleksandar Pavlovic har spillet i Bayern München siden han var syv år gammel, og han ser ud til at have fået sit store gennembrud i denne sæson.

De flotte præstationer har også tiltrukket interesse andre steder fra. Indtil videre har Aleksandar Pavlovic tørnet ud for flere af ungdomslandsholdene i Tyskland, og selvom han er født og opvokset i München, så har han serbiske rødder, og det har givet serberne blod på tanden.

Balkan-nationen ønsker nemlig at gøre Pavlovic til statsborger, og dermed gøre ham til en del af deres landshold. Ifølge det tyske medie Kicker har serberne haft en delegation fra det serbiske forbund - under ledelse af landsholdsdirektør Stevan Stojanovic - afsted til München for at tale med midtbanespilleren.

Pavlovic har dog ikke truffet en beslutning endnu, og serberne må vente i spænding.

"Vi fik at vide, at Aleksandar ikke ønsker at træffe en endelig beslutning i øjeblikket," sagde Stojanovic via det serbiske forbunds hjemmeside.

Ifølge Kicker kommer den unge midtbanespiller nok først til at træffe en beslutning efter EM. Måske for at se, om han kan blive udtaget af Julian Nagelsmann til det tyske landshold.

Det tyder derfor også på, at han ikke kommer til at stå overfor Danmark, der er i samme gruppe som Serbien.

Pavlovic har i denne sæson spillet 12 Bundesligakampe, hvor det er blevet til to mål og to oplæg. Størstedelen af kampene er dog kommet i 2024.