Haaland og Ødegård måtte stå skoleret over for norsk presse efter skotsk fiasko

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Haaland og Ødegård måtte stå skoleret over for norsk presse efter skotsk fiasko

Haaland og Ødegård måtte stå skoleret over for norsk presse efter skotsk fiasko
Haaland og Ødegård måtte stå skoleret over for norsk presse efter skotsk fiaskoProfimedia
Efter det forsmædelige 2-1 nederlag på hjemmebane mod Skotland måtte Norges to største stjerner, Erling Braut Haaland og Martin Ødegaard stå skoleret på Ullevaal Stadion over for den norske presse, som afkrævede svar på, hvorfor det kunne gå så galt.

På 104 sekunder gik Norge fra at føre kampen 1-0 til at være bagud 2-1, et resultat der har lagt de norske drømme om at kvalificere sig til EM-slutrunden i Tyskland i ruiner.

Den 22-årige Haaland, som scorede sit 22 landskampsmål i 24 landskampe, da han sendte Norge foran 1-0, var sidste weekend med til at vinde Champions League trofæet for Manchester City, og efter den heftige fejring af triumfen, vendte Haaland først tilbage til den norske trup mandag aften. Haaland mente dog ikke, at det havde haft nogen negativ effekt på hans præstation.

"Jeg følte, at jeg gjorde mit arbejde i går. Jeg ved ikke, hvad du synes, men jeg tror i det mindste, at jeg gjorde mit arbejde i går. Du må prøve at se, hvordan du havde gjort det, hvis du havde vundet "The Treble", sagde Haaland til pågældende journalist. 

"Under Champions League-finalen var jeg også træt efter 65 minutter. Det er det, der sker i fodbold", sagde Haaland. der mod Skotland blev skiftet ud i slutfasen af kampen.

Træner Ståle Solbakken måtte også svare på spørgsmål fra den norske presse efter nedturen mod Skotland: 

"Det har været tungt. Men sådan er det. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er måske den største nedtur i min træner-karriere. Jeg har ondt af vores stab. Jeg er ansvarlig for nederlaget", sagde Solbakken dagen derpå. 

Norge har blot 'et point efter tre kampe og møder tirsdag Cypern på hjemmebane.