Christian Eriksen og FC København er uenige om favoritrolle og stemning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen og FC København er uenige om favoritrolle og stemning

Christian Eriksen tror på, at Manchester United leverer et godt resultat i Parken.
Christian Eriksen tror på, at Manchester United leverer et godt resultat i Parken.Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
FC Københavns spillere og træner Jacob Neestrup er ikke helt enige med Manchester Uniteds Christian Eriksen om alt forud for onsdagens Champions League-brag i Parken.

Neestrup hævder, at atmosfæren bliver meget mere intens i Parken end i det omvendte opgør på Old Trafford.

"Med al respekt følte jeg den historiske atmosfære, da jeg trådte ind på Old Trafford."

"Men du kan ikke sammenligne Old Trafford med Parken, fordi der er en 100 gange mere intens stemning i forhold til for to uger siden. Det er en standard, der er langt over standarden i Premier League," mener Neestrup.

En engelsk journalist spurgte Christian Eriksen, om det også var hans vurdering, eftersom danskeren har spillet begge steder.

"Jeg har aldrig spillet mod FC København i Parken. Jeg har kun spillet med landsholdet. Og der ved jeg, at stemningen er meget speciel. Så jeg forventer en speciel atmosfære."

"Men jeg ved ikke, om den er 100 gange mere intens, end den er på Old Trafford. Det er jeg ikke sikker på," lyder det i et vanligt diplomatisk tonefald fra Eriksen.

Det er ikke det eneste kække budskab fra FCK, som Eriksen er blevet bedt om at forholde sig til i optakten til kampen.

Forsvarsspilleren Kevin Diks betragter nemlig FCK som favorit mod United, selv om det står i kontrast til bookmakernes vurdering.

"Jeg vil mene, at FCK er favorit. Vi har fansene bag os. Vi har før haft magiske aftener i Parken, og det vil hjælpe os."

"Jeg siger ikke, at vi altid er favoritter mod dem. Men vi har vist, hvad vi kan gøre mod dem. Vi er i en god position, og med vores gameplan kan vi gøre det svært for alle," siger Diks.

Eriksen er igen afdæmpet i sin afvisning af den vurdering af styrkeforholdet.

"De har deres meninger, og vi har selvfølgelig vores. Jeg er sikker på, at det bliver en sjov kamp på banen, men i sidste ende handler det om, hvem der vinder."

"Hvis de føler, de er favoritter, så har de ret til at sige det. Men jeg er sikker på, at vi vil gå ind til kampen med selvtillid og med målet om at vinde," lyder det selvsikkert fra Eriksen.

Kampen mellem FCK og United fløjtes i gang onsdag klokken 21 i Parken.