Efter fem års nedtur: Esbjerg rykker op i 1. division

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Efter fem års nedtur: Esbjerg rykker op i 1. division

Esbjerg får en tiltrængt succesoplevelse.
Esbjerg får en tiltrængt succesoplevelse.EfB.dk
Esbjerg fB er tilbage i 1. division.

Det blev en kendsgerning fredag aften, hvor holdet ude slog Middelfart med 2-0 og matematisk sikrede sig den oprykning, der har været længe undervejs.

Steven Simpson og Tobias Stagaard sikrede sejren med hver sit hovedstødsmål i anden halvleg foran blandt andre 1000 begejstrede og højlydte medrejsende Esbjerg-fans.

Med oprykningen slutter fem års nedtur for Esbjerg, der har vundet fem danske mesterskaber og i alt har taget medaljer 11 gange.

I 2019 kom det seneste sæt medaljer, da det blev til bronze med hollandske John Lammers som cheftræner.

I den følgende sæson rykkede vestjyderne ud af Superligaen, og sæsonen efter kiksede en hurtig tilbagevenden.

Stillingen i 2.division
Stillingen i 2.divisionFlashscore

I sommeren 2022 toppede nedturen med en nedrykning til 2. division, og sidste sommer kiksede så oprykningen fra landets tredjebedste række.

I denne sæson har kursen mod 1. division været klar det meste af sæsonen, men økonomiske udfordringer og tvivl om klubbens ejerskab har skabt usikkerhed.

Aktuelt er klubben overtaget af en lokal styregruppe efter en rekonstruktion i starten af maj. Den tidligere amerikanske ejergruppe med Paul Conway i spidsen har kæret skifterettens afgørelse, og der er derfor stadig ikke 100 procent afklaring på ejerskabet.

Problemerne uden for banen har kostet en straf på tre point, men selv uden dem er Esbjerg altså nu sikret oprykning, da Roskilde på tredjepladsen ikke længere kan hente vestjyderne.

Med Esbjerg op kommer formentligt Aarhus Fremad. Fredag slog aarhusianerne Nykøbing FC 4-1 efter fire kasser af angriberen Frederik Høgh og konsoliderede med tre spillerunder igen sin andenplads.