Ny HSV-sportsdirektør bekræfter: Træner fortsætter trods voldsom kritik

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ny HSV-sportsdirektør bekræfter: Træner fortsætter trods voldsom kritik

Stefan Kuntz.
Stefan Kuntz.Profimedia
Stefan Kuntz skal forsøge at føre HSV tilbage i Bundesligaen som ny sportsdirektør, og han holder fast i træner Steffen Baumgart trods den voldsomme kritik, som klubben har fået efter 6 år i 2. Bundesliga, hvor man trods placeringer i Top 4 hvert år ikke har har formået at få oprykningen i hus.

"Vi er nødt til at gøre et godt stykke arbejde," siger Kuntz, der har overtaget jobbet som sportsdirektør efter Jonas Boldt. Og selvfølgelig ønsker europamesteren fra 1996 at "se HSV i Bundesligaen". Det er det, det hele handler om.

I forhold til fremtiden for træner Steffen Baumgart, var Kuntz også klar i spyttet. "For at svare kort på spørgsmålet: Ja, vi fortsætter med Steffen Baumgart," sagde Kuntz, som forsvarede den kritiserede træner, efter at holdet var røget ned på fjerdepladsen under hans ansættelse: "Steffen har endnu ikke haft mulighed for at forberede sig her. Steffen har ikke haft mulighed for at udtrykke sine ideer i transferfasen." At stille spørgsmålstegn ved ham er "ikke HSV-agtigt".

Kuntz var i hård konkurrence om jobbet med bl.a den tyske fodbold-legende Felix Magath, som scorede det vindende mål, da HSV vandt Mesterholdenes turnering med sejr over Juventus i 1983. 

"Vi har også talt med Felix Magath," sagde bestyrelsesformand Michael Papenfuss. Men de var "på  bølgelængde" med Kuntz: "Hans analyse og hans idéer betød, at vi absolut ville skrive kontrakt med ham."

Og nu er tiden ved at være knap, den nye trup skal sammensættes inden forberedelserne begynder om fem uger.

Og Kuntz smøger straks ærmerne op. "Som fodboldspiller var jeg ikke noget supertalent, hvis jeg skal være ærlig. Men på den anden side havde jeg ambitioner og en sund arbejdsmoral. Det er det, jeg allerhelst vil bringe med hertil".