FC Nordsjælland smed sejren til allersidst i hektisk lokalopgør mod Lyngby

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Nordsjælland smed sejren til allersidst i hektisk lokalopgør mod Lyngby

Dramatik i kampen mellem FC Nordsjælland og Lyngby.
Dramatik i kampen mellem FC Nordsjælland og Lyngby.Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland var storfavoritter mod Lyngby, men formåede ikke at vinde kampen.

Tidligt søndag eftermiddag skulle Superligaens førerhold fra FC Nordsjælland på besøg hos det absolutte bundhold fra Lyngby til et interessant lokal opgør. Banen på Lyngby Stadions græsplæne var stadig i vinterhi, selvom de to hold var klar til at kæmpe om vigtige point i forårspremieren.

Det var ikke overraskende FC Nordsjælland, der startede kampen bedst og satte sig tungt på boldbesiddelsen, mens Lyngby BK virkede tilfredse med at kunne satse på omstillinger.

Efter fem minutters spil kom opgørets første chance, og den tilfaldt netop Lyngby, der havde tilkæmpet sig et hjørnespark efter et kontraangreb. Bolden blev slået godt ind foran mål og fandt vej til Saevar Magnusson, der dog ikke fik et ordentligt træf på bolden.

Gæsterne fra FC Nordsjælland fortsatte dog med at kontrollere kampen og efter 21 minutter kom de også frem til en stor chance, da Wahid Faghir fik vristet sig fri og sendte en god og hård afslutning afsted, som Mads Kikkenborg i Lyngby-buret fik reddet flot.

Med et kvarter tilbage af første halvleg fik Lyngby bedre fat i spillet og lagde et pres på Superligaens førerhold. Blandt andet havde Lyngby-anfører Marcel Rømer og 18-årige Tobias Storm to fine afslutninger på Andreas Hansen i Nordsjælland-målet.

Netop Tobias Storm var nok første halvlegs positive overraskelse. Han kom godt med i flere sekvenser fra sin plads på højre back, samtidig fik han lukket fint ned for sine direkte modstander i de defensive sekvenser.

Tobias Storm heat map fra kampen mod FCN.
Tobias Storm heat map fra kampen mod FCN.Martin Sylvest/Ritzau Scanpix & Opta by Statsperform

Første halvleg endte dog uden scoringer, og de to hold gik derfor til pause med stillingen 0-0.

De to hold delte efter dramatisk anden halvleg 

Anden halvleg startede lige så jævnbyrdigt som første halvleg sluttede, men det var svært for begge hold at komme frem til de helt store målchancer.  

Efter 58 minutter lykkedes det dog for FC Nordsjælland at få bolden over stregen. Et flot sideskift fandt  vej over til højre back Oliver Villadsen, som smed et fladt indlæg i feltet, som Emiliano Marcondes vippede videre til Wahid Faghir på bagerste stolpe, som uden problemer sparkede bolden i nettet.

Selvom om føringen ville betyde meget for FC Nordsjælland, så stillede de sig ikke ned og forsvarede den. De fortsatte ufortrødent i jagten på en 2-0-scoring.

Med otte minutter igen kom Lyngby dog tæt på, da indskiftede Parfait Bizoza hamrede bolden på stolpen fra 25 meter. 

Det startede en god Lyngby-periode, hvor der kom mere tænding i kampen. Det resulterede blandt andet i, at FC Nordsjællands Adamo Nagalo blev vist ud i det 87. minut. Lyngby øjnede derfor en mulighed for en udligning til allersidst.

Efter 92 minutter brød jublen løs på Lyngby Stadion, da Frederik Gytkjær sparkede bolden på stolpen og indskiftede Alfred Finnbogason fulgte op og sparkede udligngen i nettet.

Tre minutter senere blev kampen fløjtet af og de to nordsjællandske fik et enkelt point hver. Selvom det ikke rykker meget i tabellen, så er Lyngby nok meget tilfredse med at få point i en kamp, som FC Nordsjælland havde styr på i store dele af kampen.

Statistikker fra kampen.
Statistikker fra kampen.Opta by Statsperform.