FC København lejer svensk legendes søn i Schalke 04

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC København lejer svensk legendes søn i Schalke 04

Jordan Larsson prøver lykken i FC København
Jordan Larsson prøver lykken i FC KøbenhavnProfimedia
FC København har lejet den svenske offensivspiller Jordan Larsson i Bundesligaen-klubben Schalke 04 frem til sommer. Det meddeler FCK lørdag på sin hjemmeside. Her bekræfter klubben også, at aftalen indeholder en købsoption.

"Det handler altid om kvalitet og potentiale i FCK, og Jordan har begge dele. Han har prøvet sig selv af i nogle stærke ligaer, og især i Rusland viste han sin høje kvalitet over en lang og stabil periode", siger sportsdirektør Peter Christiansen til fck.dk.

"Det er en spiller, der har været på radaren i FCK længe, men den rigtige timing og mulighed har ikke været der før nu."

Der er endnu tre uger til forårets først officielle FCK-kamp, men Larsson melder sig selv i form og klar til at bidrage i træningskampene.

"Jeg ser frem til at blive en del af holdet og klubben og vil arbejde hårdt for hurtigt at komme ind i tingene i FCK. Der er stadig en god periode frem mod første kamp i Superligaen, så jeg kan lære spillestilen og holdkammeraterne at kende", siger offensivspilleren.

25-årige Larsson har ikke været nogen stor succes i Schalke, som han har spillet 12 kampe for uden at bidrage med mål eller assist.

Mere succes havde han i russiske Spartak Moskva, som han forlod i sommer til fordel for Schalke. Her lavede han 27 mål i 83 kampe.

På det svenske landshold står han noteret for et mål i syv kampe. Det er en del mindre end sin far, Henrik Larsson, der lavede 37 mål i 106 landskampe og repræsenterede klubber som Feyenoord, Celtic, Barcelona og Manchester United i sin karriere.

Larsson er FC Københavns anden tilgang denne vinter. Tidligere har klubben, der ligger nummer tre i Superligaen, hentet den portugisiske kantspiller Diogo Goncalves i Benfica.